Energiselskabet Vattenfalls model for godt naboskab og lokal opbakning til store vindmølleparker er blevet hyldet af flere borgmestre og ministeren for by- og landdistrikter, Carsten Hansen (S). Selskabet opkøber ejendomme i en større afstand fra møllerne end de påbudte 600 meter og river dem ned for at mindske antallet af støjplagede naboer omkring møllerne, som i dag kan være mastodonter på 130-150 meter.
En win-win situation, mener tilhængerne. Både for de mennesker, der får solgt deres bolig til en rimelig pris i områder, hvor det kan være svært at få lån til huskøb og for kommunerne, som slipper for usælgelige ejendomme, der forfalder og skæmmer området. Lektor på Aalborg Universitets afdeling for energiplanlægning, Karl Sperling, er uenig.
»Det giver vindkraft et dårligt navn, at man nærmest skal rydde en egn for at få plads til den. Den lokale forankring mangler. Hvis Vattenfall ejer vindmølleparkerne, forsvinder 80 pct. af overskuddet ud af kommunerne. Skal et stort internationalt selskab eje vindmøller i Danmark? Man skulle hellere skabe noget mere lokal udvikling. Vinden er en lokal ressource«, siger Karl Sperling.
Han har studeret et projekt i anden jysk kommune med 19 stormøller, rejst af forskellige udviklere. Ifølge Karl Sperlings beregninger betyder det, at der hvert år ryger omkring 12 mio. kr. ud af den pågældende kommune.
Har valgt en ny model
Karl Sperling sammenligner med 1980’erne og 90’erne, hvor vindmøller i høj grad blev rejst på lokalt initiativ.
»Nu vi har vi valgt en model, hvor der kommer en udvikler, måske udefra, med et projekt. Når det er på plads, udbyder han så nogle andele lokalt – uden at folk har været inddraget i det. Der bør være mere fleksibilitet, så lokalsamfundene selv får nogle muligheder. Hvis man vil have store, centrale parker, udelukker man en masse aktører fra starten. Det er der ingen lokale, der magter«, siger Karl Sperling.
De gode vindmølle-viljer bliver mødt med usikkerhed, rygter og splidHvide Sande fremhæves ofte som et vellykket eksempel på et lokalt funderet projekt. Her blev et vindmølleprojekt brugt til at finansiere en udvidelse af havnen. De tre store møller i havneområdet er ejet af en fond, som har til hensigt at fremme erhvervsudvikling i Hvide Sande.
Karl Sperling mener ikke, at en mere lokalt baseret tilgang udelukker, at Danmark kan nå sin målsætning for landbaseret vindkraft. Ifølge energiforliget fra 2012 skal der inden 2018 opstilles nye møller med en kapacitet på 1.800 MW inden 2020, samtidig med at en masse små, gamle vindmøller tages ned.
»Man kunne godt forestille sig en masse vindmøller i mellemklassen, som kunne stå der, hvor de kan skabe lokal udvikling. Men der kan selvfølgelig også godt opstilles store møller der, hvor folk gerne vil have dem. Og så kan vi have nogle store parker på steder, hvor der ikke bor folk«.
Erstatningsregler bør ændres
Aalborg kommune har ambitioner på vindområdet og har udlagt ni steder til vindmølleparker. Den ansvarlige rådmand, Hans Henrik Henriksen (S), er enig i, at kravet om, at 20 procent af andelene i en vindmøllepark skal sælges lokalt, ikke sikrer lokal forankring for de store projekter.
Han mener heller ikke, at de nuværende regler for erstatning til husejere, hvis ejendomme taber i værdi på grund af naboskabet til en vindmøllepark, er gode nok.
»Man får måske kun 100-200.000 kroner. Der kunne man godt overveje at skabe en statslig fond, måske sammen med udviklerne, til at sørge for erstatning til naboerne. Landvind vil stadig være meget billigere end havvind, selv med klækkelige erstatninger til naboerne«, siger Hans Henrik Henriksen.
Andre kommuner opererer med højere afstandskrav end de lovpligtige 600 meter.
Naboer til planlagt kæmpe vindmøllepark: »Vi vil have skriftlige svar«fortsæt med at læse
