Tidligere entusiasme for skifergasboom i Europa er undermineret

modstandsbevægelse. Skifergas har mødt modstand i flere europæiske lande som i april i Berlin, hvor der blev demonstreret forud for et regeringsmøde.
modstandsbevægelse. Skifergas har mødt modstand i flere europæiske lande som i april i Berlin, hvor der blev demonstreret forud for et regeringsmøde.
Lyt til artiklen

»Set i tilbageblik var enhver tidlig entusiasme for et skifergasboom i regionen malplaceret. Omfattende investeringer i sektoren vil ikke blive en realitet inden for den nærmeste fremtid«.

Vurderingen kommer fra Det Internationale Energiagentur (IEA), som i juni udgav en rapport om udviklingen i det globale gasmarked. Afsnittet om skifergas i Europa har overskriften 'Skifergas i Europa: Mellem håb og desillusion’.

Den eksplosive udvikling i udvindingen af skifergas i USA, som har ført til en omfattende omlægning fra kul til gas i USA og sendt kulprisen på rutsjetur, skabte for nogle år siden håb om, at skifergas kunne bidrage til at mindske den europæiske afhængighed af import af naturgas fra Rusland, selv om det ret hurtigt stod klart, at skifergas ikke kunne produceres helt så billigt i Europa som i USA.

Store reserver

Der skønnes at være forholdsvis store reserver af skifergas spredt rundt omkring i Europa, men der er stadig ingen kommerciel udnyttelse af skifergas i de 28 EU-lande. Flere lande har forbudt fracking eller indført moratorier for udnyttelsen af skifergas på grund af frygt for grundvandsforurening.

Franske Total dropper omstridt skiferboring i Nordjylland

Ved fracking pumper man millioner af liter vand, sand og kemikalier ind i den gasholdige undergrund under højt tryk for at skabe sprækker, så gassen kan komme ud. Frygten er, at kemikalierne vil finde vej til grundvandet og atmosfæren.

De største reserver findes i Polen og Frankrig. Det er da også Polen, som har haft den mest aktive efterforskning efter skifergas. Her har regeringen været meget positiv i lyset af sit stærke ønske om at mindske afhængigheden af russisk gas. Samtidig har den offentlige modstand været begrænset.

Faldende aktivitet i Polen

De første boringer fandt sted i 2009, og to år senere sagde den daværende regeringschef, Donald Tusk, at han forventede kommerciel produktion af skifergas i 2014.

Men det har vist sig vanskeligere at udnytte gassen end ventet, og ingen produktion er kommet i gang. I 2012 blev skønnet over de polske skifergasreserver sænket kraftigt.

Aktiviteten i Polen var på sit hidtil højeste i 2012 med 24 boringer. I 2014 var tallet 15 boringer, og i dette års første halvdel har der blot været 2 boringer, oplyser Polens geologiske institut i en artikel på sin hjemmeside. Der har været forsøg med fracking i lidt over en tredjedel af boringerne.

GRAFIK:

Grafik: Sådan fungerer fracking

I juni i år droppede det multinationale energiselskab ConocoPhillips sin efterforskning efter skifergas i Polen, fordi selskabet ikke havde fundet tilstrækkeligt store mængder til, at det ville være kommercielt interessant at udnytte det.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters var ConocoPhillips det sidste internationale selskab involveret i efterforskning af skifergas i Polen. De øvrige, blandt dem Exxon Mobil og Total, har trukket sig tidligere, og de tilbageværende skifergasprojekter er på polske hænder.

Britisk regering presser på

I Storbritannien, hvor skiftende regeringer har været positive over for udnyttelse af skifergas, trods lokal modstand mod fracking, forsøger regeringen nu at få sat mere skub i udnyttelsen ved at flytte behandlingen af ansøgninger om skifergasprojekter fra de lokale myndigheder til indenrigsministeriet.

Det sker, efter at de lokale myndigheder i det nordvestlige England i juni afviste to ansøgninger om fracking med henvisning til, at projektet ville være støjende og skæmme landskabet. Afslagene er blevet anket. Skotland har forbudt fracking, og Wales er indstillet på det samme.

LÆS REPORTAGEN

Skifergassen splitter Nordvestenglands idyl

IEA ser det største potentiale for udnyttelse af skifergas i Frankrig. Det forudsætter imidlertid, at den franske regering lægger kursen om, for Frankrig har indført et forbud mod fracking. Det samme har Bulgarien, mens Holland har indført et femårigt moratorium for nye licenser til skifergas og ikke vil forny de eksisterende.

Litauen har stillet et udbud af licenser i bero med henvisning til ringe interesse på grund af de nuværende lave olie- og gaspriser. I Rumænien har flere internationale firmaer trukket sig ud af skifergasefterforskningen.

I Tyskland er der voldsom debat om nye regler, som vil tillade fracking, men under meget stramme regler, hvis effektivitet der ikke er enighed om.

EU: Kun et supplement

I en rapport fra januar 2014 vurderede EU-kommissionen, at skifergas i bedste fald vil kunne dække omkring 10 procent af EU’s gasforbrug i 2035.

Det kan dermed bidrage til at formindske afhængigheden af importeret gas. I forhold til det samlede energiforbrug i de 28 medlemslande vurderer rapporten, at skifergas kan nå op på at udgøre 3 procent.

Skifergas vil forblive et supplement i det europæiske energimiks, mener Philipp Chladek, analytiker hos Bloomberg Intelligence.

»Fracking som en vej til energiuafhængighed var en drøm, der simpelthen ikke vil gå i opfyldelse. Skifergas er ikke død i Europa, men det er meget vanskeligere, end man troede«, sagde han i foråret.

Thomas Færgeman

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her