I det sydlige Tyrkiet har man gjort et overraskende fund i en arkæologisk udgravning, hvor man har opdaget en romersk mosaik med et motiv, der måske plejer at være forbundet med en lidt mere kuriøs del af sociale medier. Eller blot indersiden af et motorvejstoilet.
Mosaikken, der stammer fra det 2. århundrede, forestiller nemlig en mand, der holder sin pik. I flere end tusind år har den ligget gemt væk under mudder, men nu er den til frit skue. I følge kunstmediet Artsy kunne der være tale om verdens ældste pikbillede eller dickpic, som meget passende har fået titlen ’Narcissus fortryllet af sin pik’.








