Bredbladede kæmpetidsler, et bjerg af europaller og millioner af blåmuslingeskaller er nogle af de i bysammenhæng overraskende planter, materialer og skæve belægninger, der for tiden udgør et byrum lige midt i Fredericia med det poetiske navn Midlertidig Arealanvendelse FredericiaC. Den attraktive placering med udsigt over Lillebælt i Danmarks fine gamle fæstningsby diverterer med høje græsser, der svajer i vinden, en dansende flisebelægning og en asfalt, der ser ud, som om den er er blevet træt af dage og bare venter på, at ukrudtet tager over. LÆS OGSÅKøbenhavnernes ønskeby har stier mellem hustagene For et første øjekast kan det være svært at se, at alt dette ikke bare er et efterladt sted, et civilisatorisk sammenbrud, hvor naturen er den nye herre. Men hele landskabet er faktisk splinternyt, anlagt efter en plan af landskabsarkitekt Stig L. Andersson for at tage sig netop sådan ud og give nogle helt enestående rekreative naturoplevelser, mens man venter på den næste byudviklingsplan, og at investeringerne ad åre bliver til mursten og et nyt byområde anlagt på Fredericias måske mest værdifulde grunde. Rekreativt åndehul Først når man bevæger sig omkring i arealet, ser man, at den skødesløse natur er ganske planlagt. Orange nylonnet stikker alle vegne dekorativt op i kanterne mellem grønne græsser, gult sand og brun jord og afslører, at der bogstaveligt er tale om et kludetæppe af natur, der er rullet ud over det 20 hektar store havneareal.
13,5 millioner kroner har anlægget kostet, men planter og materialer kan genanvendes, så pengene er ikke spildt, når en ny bydel om 20-25 år har fortrængt det midlertidige anlæg, tværtimod, for store træer er kostbare. Ideen er, at den gode beliggenhed ved vandet ikke skal ligge helt nyttesløs hen, før den mere varige udnyttelse af arealet går i gang. Hvor der indtil for nylig var lukket land for andre end havnens industriarbejdere, har alle Fredericias borgere nu fået et rekreativt åndehul, som man hurtigt har forstået at overtage. Her er områder med sand og beachvolley, en stor skaterbane og en legeplads med tre huse udformet som et tempel, en kirke og en moske. Store træer i plantekummer med hjul understreger midlertidigheden. Kemifabrikken Kemira Men den midlertidige udnyttelse er ikke et tabula rasa. Mønsteret i SLA’s plantegning for området fremhæver både ældre og nyere stier og linjeføringer. Her er både snirkler fra 1700-tallet og firkantede felter fra industriens tid. Dengang krig kun blev udkæmpet på landjorden og på vandet, var Fredericia med sin pragtfulde udsigt over Lillebælt et af landets vigtigste strategiske punkter, som man blandt andet kan aflæse i byens gridmønster og velbevarede høje forsvarsvold. Dengang blev området ved havnen også anvendt rekreativt og til nyttehaver. Men her med den gode placering ved vandvejen anlagde man i moderne tid kemifabrikken Kemira, der var en god arbejdsplads for byen. I dag er alle dens bygninger fjernet, men grunden er stadig indhegnet, for fabrikken har efterladt sig en dyr efterregning: en svært forurenet grund.
