Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Københavns Museum
Foto: Københavns Museum

undergrundshistorier. Fundet af sko og tøj, som dette herrebælte med flettet rem, har ligget i Københavns gamle voldgrav i 350 år.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkæologer jubler over unikt fund i voldgrav

Fundene af tøj og sko giver ifølge arkæologer ny viden om 1600-tallets børn.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I århundreder har de ligget i dvale - koldt, mørkt og vådt - flere meter under den nuværende Rådhusplads i København.

Men i forbindelse med metrobyggeriet er et hold arkæologer sat til at udgrave byens gamle voldgrav. Og det seneste år har de fundet flere tusind stykker tøj og sko, som byens indbyggere engang var iklædt.

De ligger nu i fryseposer - ligeledes koldt, mørkt og vådt - inde i fire kolossale køleskabe, der er fyldt til bristepunktet, i kælderen under Københavns Museum.

»Vi er normalt vant til at juble over nogle bittesmå keramikskår, og så længe der dukker noget op, er vi glade, men her er det simpelthen væltet op. Det er virkelig en guldgrube af fund«, siger arkæolog Charlotte Rimstad, der har specialiseret sig i fund af beklædningsgenstande.

Sure sokker udfylder hul
Sammen med arkæolog og museumsinspektør Vivi Lena Andersen, der har specialiseret sig i læderfund, er hun denne eftermiddag ved at studere 15-20 genstande ved kælderens borde.

Alt er brunsort. Men samtidig er man ikke i tvivl om, hvad man står foran: Her er blandt andet en fin dames lange handsker i gedeskind, en barnekyse med silkefor, et herrebælte i koskind, en mands næsten intakte knæbukser, en kvindes kniplede slør, et strømpebånd, flere forskellige herrehatte og både herre-, dame- og børnesko.

Engang endte de i voldgraven, som løb, hvor den nuværende Vester Voldgade findes. Det skete for ca. 350 år siden, da voldgraven blev fyldt op med affald, og byen fik et nyt befæstningsanlæg.


»Det lækre ved disse affaldsfund er, at de ikke kommer fra én gruppe af mennesker, fordi på den tid boede høj og lav ved siden af hinanden. Eksempelvis kunne overklassen bo i forhuset, mens nogle af lavere stand kunne bo i baggården i en kælder. Det affald, de skulle af med, endte det samme sted. Dermed får vi en helt vidunderlig bredde«, forklarer Vivi Lena Andersen:

Har man hidtil ønsket at få viden om København i slutningen af 1600-tallet, har man primært brugt de skriftlige kilder eller de store portrætmalerier af adelen, rigmænd eller kongehusets medlemmer. Men de giver et begrænset perspektiv på livet i senrenæssancens Danmark, forklarer Vivi Lena Andersen.

»Man har bevaret Christian IV's sko, som man har passet på gennem århundrederne, og som er gået fra private samlinger til museerne, men man har ikke gemt almindelige menneskers sure sokker. Det er et kæmpe hul, der bliver udfyldt«.

Et muligt menstruationsbind
For sokkerne og de øvrige beklædningsgenstande fortæller deres egen historie: blandt andet om, hvilke materialer almindelige mennesker gik med, hvilken tekstilteknik man brugte, hvilke handelsforbindelser der var mellem Danmark og udlandet, og hvordan moden i Danmark især var inspireret af Tyskland og Holland.

Desuden afslører de nye fund, hvordan den almindelige københavner genbrugte sine ting. For voldgraven var »en slags genstandskirkegård«, hvor alting endte til sidst:

»Vi finder mange stykker stof, der er klippet i stykker, som for eksempel dette her«, siger Charlotte Rimstad og løfter et stykke rektangulært stof op i de handskeklædte hænder. Det ser ud til at være klippet ud af reverset på en herrejakke.

»Jeg tror helt ærligt, at grunden til, at vi finder så mange stykker som dette, er, at man har brugt det som toiletpapir, eller måske menstruationsbind. Det står der intet om i de skriftlige kilder, og det bliver interessant at se nærmere på«.


Også børneskoene har allerede kastet ny viden af sig, forklarer Vivi Lena Andersen og løfter en barnesko i en moderne størrelse 24. For mens mange skriftlige kilder fortæller, at børn i 1600- og 1700-tallet gik klædt som små voksne, leverer skoene en anden fortælling.

»Her ser vi, at der er tåkapper, som er gode at have, når børn kravler rundt og leger. Man kan også på flere af børneskoene se et læderstykke, der afstiver hælen, fordi man har taget hensyn til, at den lille barnefod ikke var så stabil. Desuden er hælen lavet af læder i stedet for træ, fordi læder er mere behageligt at gå på. Man har faktisk gjort noget ud af, at det var et barn, der skulle gå med skoen«, siger Vivi Lena Andersen.

Udlandet vil komme løbende
Samtidig, forklarer arkæologen, kan man også se en markant forskel på herre- og dameskoene.

»Vi ser jo tydeligt, at dameskoen får en spidsere tå, og at hælen bliver slankere, hvorimod herreskoen forbliver klodset og med tyk hæl«, siger hun og fremviser en fin damesko og en temmelig robust herresko.

Hvad fortæller det jer om befolkningen i slutningen af 1600-tallet?

»De her ting afspejler fint det, som sker i samfundet. Blandt andet via reformationen kommer der mere fokus på individet, og det ser man ved, at klædedragten bliver mere specialiseret, og ved, at forskellen på mænd og kvinder bliver større«, siger Charlotte Rimstad, mens hun dog understreger, at det endnu er lidt tidligt at drage de helt store konklusioner.

»Vi er stadig i den fase, hvor vi fisker genstande op og renser dem, men bagefter vil vi rigtig gerne forske i vores fund«, siger hun. Derfor vil de to arkæologer arbejde for at få fondsmidler til et ph.d.-projekt hver. For:

»Det er meget sjældent - også internationalt set - at man laver et stort anlægsarbejde som metrobyggeriet og sætter arkæologer til at udgrave først. Det nytter slet ikke noget at kigge til udlandet efter de samme ting, for de findes ikke i udlandet. På internationalt niveau er vi rigtig, rigtig godt stillede nu«, siger Vivi Lena Andersen, mens hendes kollega Charlotte Rimstad supplerer:

»Det bliver megafedt at undersøge. Og alle tekstileksperter og skoeksperter vil komme løbende og vil synes, at det er en helt fantastisk samling, vi har. Det er jeg ikke i tvivl om«.

FACEBOOK

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden