Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Originalt. Børge Mogensen døde i 1972, men hans enke ændrede ikke indretningen, og den har derfor indtil nu været helt autentisk.
Foto: stillet til rådighed af ejendomsmægler Pernille Sams

Originalt. Børge Mogensen døde i 1972, men hans enke ændrede ikke indretningen, og den har derfor indtil nu været helt autentisk.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stjernearkitekts bolig er faldet i private hænder

Trods protester har Ole Paustian købt Børge Mogensens hus og originale møbelkunst.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Huset i Gentofte, hvor den store danske møbelarkitekt Børge Mogensen skabte sine moderne møbelklassikere som tremmesofaen, jagtstolen og ambassadesofaen, er ikke længere på familiens hænder, men er blevet solgt for omkring 8 millioner kroner.

Det bekræfter den ene af Børge Mogensens to sønner, Peter Mogensen.

»Vi havde ikke ønske om eller råd til at flytte ind i vores forældres hjem«, siger han.

»Men vi håber, at det bliver stående, som det er«.

Et værk for eftertiden
Med i salget er Børge Mogensens originalmøbler, som blev formgivet til familiehuset og siden blev en international dansk designsucces.

Dermed har man mistet muligheden for at bevare det, som fagfolk kalder »et vældigt stærkt værk« for eftertiden.

»Det er en katastrofe og dybt beklageligt, at det ikke kunne fredes«, siger Christian Holmsted Olesen, der er museumsinspektør ved Designmuseum Danmark.

Min kone er indretningsarkitekt, og jeg tror godt, at vi kan gøre det uden at voldtage huset.



»Og det er helt sikkert noget, man kommer til at ærgre sig over senere. Dansk møbelkunst fra det 20. århundrede er det, vi er allermest kendt for ude i verden, og her har vi et gesamtkunstwerk på et højt kunstnerisk niveau. Det er sørgeligt, at man skal til udlandet for at møde folk, der har forståelse for, hvor stort det er«.

Det samlede koncept
Børge Mogensens hus, som blev bygget i samarbejde med arkitekt Arne Karlsen i 1958, er et såkaldt gennemtegnet og fuldt møbleret hus.

Det var blandt andet også her, at møbelarkitekten udviklede den moderne klassiker, som siden har fået navnet samtalekøkkenet.

»Børge Mogensen skaber et af de første åbne elementkøkkener i Danmark, og det indvarsler en helt ny epoke. Vælger de nye købere at rive det ned, er det en katastrofe«, siger Christian Holmsted Olesen.

LÆS OGSÅ Men selv om både Kulturstyrelsen og Realdania Byg har været opmærksomme på Børge Mogensens hus, valgte ingen af parterne at redde det.

I Realdania Byg, der tidligere har opkøbt flere af Arne Jacobsens huse for at bevare dem, har den knappe kommentar været, at et køb ville falde uden for det »samlede koncept«.

Redningsforsøg mislykket
Også i Kulturstyrelsen har man afvist at kunne frede møbelarkitektens hus og møbelkunst.

»Vi kan ikke frede bygninger med løst inventar. Alt, hvad der ikke er fastmonteret på væggen, er ikke dækket af bygningsfredningsloven«, siger kontorchef Mogens A. Morgen fra Kulturstyrelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det betyder, at de danske møbelarkitekters huse som Børge Mogensens falder mellem to stole i dansk lovgivning.

For mens fredningsloven beskytter bevaringsværdig arkitektur, og museumsloven beskytter bevaringsværdig møbelkunst, er der i lovgivningen ikke beskyttelse til de gennemdesignede huse, hvor arkitektur og møbelkunst indgår i et samspil.

»Det er et problem, at vores bygningsfredningslov ikke er i stand til at sikre huse med inventar«, siger professor Christoffer Harlang fra Den Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole i København.

Som formand for Det Særlige Bygningssyn, der behandler fredningsindstillinger for Kulturarvsstyrelsen, gik han i december ind i sagen og arbejdede videre på en løsning, efter at en fredning af inventar og arkitektur var afvist.

I private hænder

Der var, fortæller Christoffer Harlang, forskellige aktiviteter i gang og »en dialog med en stor fond for at sikre huset«. Men før det blev en realitet, blev huset solgt til privatpersonen. Professor Christoffer Harlang siger nu: »Det er dejligt, vi har store almennyttige fonde, men det kræver, at man er vaks ved havelågen, for ellers taber man tingene på gulvet. Det er fuldstændig op til den private køber nu«. Børge Mogensens hus ejes nu af Ole Paustian, manden bag møbelhuset Paustian i Nordhavn. Om husets nære fremtid siger han: »Vi vil flytte ind i det og bo i det! Det bliver ikke omdannet til museum, men vi vil have respekt for huset. Nogle af tingene vil vi bruge, men vi vil også bringe vores egne ting ind. Min kone er indretningsarkitekt, og jeg tror godt, at vi kan gøre det uden at voldtage huset«.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden