Fotografen og jeg sidder ude på kanten af den nye trætrappe, der hedder Kyssetrappen. Ikke fordi vi er ude på noget, men for at opleve den oplagte kropslige nærhed til vandet, som det har taget byen alt for lang tid at udvikle efter erhvervshavnens ophør.
Her hører vi vandet klukke under trappens trækonstruktion, og vandet begynder ligefrem at koge for vores fødder. En stor stime af fisk, sikkert makreller, er kommet ind i bunden af Kvæsthusgraven.




























