Karsten Ifversen smiler. Det tror han på ... at folk herude går til kiropraktor.
Men Frank Jensen ænser det ikke: »Nordhavn er et storskalaeksempel på, at vi med ny lovgivning kan skabe den by, som jeg gerne vil stå i spidsen for, den blandede by«.
I den inderste del af den nye bydel i Århusgade-kvarteret er der kun sat plads af til 7 procent almene boliger, men i den næste etape bliver procentdelen 20, forklarer overborgmesteren og peger over mod de næste moler og fortæller med stolthed, at derovre skal bygges en 4-sporet folkeskole. Med en 11-mands fodboldbane.
Karsten Ifversen skynder sig at nævne, at allerede nu står bydelens første skole færdig, og det er altså en international privatskole med elevpriser på 100.000 kroner om året eller mere.
»Det ser ud til, at I er bevidste om, at de her nye bydele i København skal starte med at have en meget høj profil. Det undrer mig, at det hele skal starte oppefra, og så føjer I senere lidt til fra bunden«, lægger han ud.
Men Frank Jensen synes, det er ret logisk at vente med at bygge en folkeskole længere ude i havneområdet, til der er et større elevgrundlag. Og understreger, at skolen bliver skole for både dem med en stor og dem med en lidt mindre pengepung.
Det tvivler Karsten Ifversen sådan set ikke på, men han spørger: »Kan du overhovedet presse prisen ned på de almene boliger, så de er til at betale?«.
Han henviser til, at hvor 100 kvadratmeter i en privat lejelejlighed i Nordhavn kan fås for 20.000 kroner, koster en tilsvarende almen bolig 12.000 kroner, »og det er stadig for dyrt for pizzabuddet eller jord- og betonarbejderen«.
Frank Jensen replicerer: »Når almene lejeboliger ligger 40 procent under private i husleje, er vi da trods alt kommet et stykke, er vi ikke, Karsten?«.
Zoom og helikopter
Det ved Karsten Ifversen nu ikke. Mens vi alle bevæger os fra skyggesiden til solsiden på toppen af Portland-tårnet, spørger han, om ikke prisniveauet er lagt så højt fra starten, at initiativerne med almene boliger kommer for sent.
»Der er gået 25 år, hvor Københavns Havn er blevet udviklet, uden at der er bygget almene boliger. Så jo, København er hypermangfoldig, når man ser hele byen højt oppe fra en helikopter, men zoomer man ind på de nye bydele, er det, som om kun én socialgruppe kommer til fadet«.
Nej, det kommer ikke til at ske, fastholder Frank Jensen, »nu da vi kræver de nye bestemmelser om 25 procent almene boliger overholdt, bliver det anderledes«.
Men hvordan kunne det tage 25 år, før der skete noget, vil Politikens arkitekturredaktør stadig vide.
Til det svarer Frank Jensen, at uanset udviklingen i de nybyggede bydele er den gennemsnitlige andel af almene boliger på 20 procent i hele byenblevet fastholdt. Og det er Borgerrepræsentationens ambition at holde det tal.
»Rigtigt nok«, imødekommer Karsten Ifversen, »men det gælder desværre ikke Havnestad, det nye Sydhavnen, Sluseholmen, Teglholmen, Havneholmen og alle de andre nye velhavende områder ved vandet«.
»Øh, der er altså almene boliger i alle de områder«, gør Frank Jensen opmærksom på.
»Ja, men først nu. Og kun få«, svarer Karsten Ifversen.
Lav husleje holder
Frank Jensen vil ikke tage ansvaret for flere årtiers udvikling alene af den grund, at han ’kun’ har været overborgmester i 8 år. Men han mener heller ikke, at der er noget at skamme sig over for hans forgængere.
»Da jeg flyttede til København fra Aalborg i 1980’erne, var byen ved at gå i stå, den skulle have redningspakker, hovedstaden var ved at gå bankerot, folk flygtede ud af byen, når de fik børn. Nu bliver de boende, det samme gør seniorer. Det er ikke et problem. Det ville være et problem, hvis det kun var dem, der boede her. Derfor vil jeg som socialdemokrat kæmpe for, at der er plads til alle«.
Den bydel, der er ved at spire frem i postnummer 2150 Nordhavn, bliver ikke det nye 2900 Hellerup, men en ægte københavnsk blandet bydel
Når der i de kommende år kommer flere almene lejeboliger i de højattraktive områder, vil de kun stige langsomt i husleje, fordi den almene husleje er offentligt reguleret, gør overborgmesteren også opmærksom på, da hele flokken er kommet ned på jorden igen og spadserer rundt i den tæt bebyggede bydel.
»Du kan se samme effekt i den gamle Sydhavn og i brokvartererne, hvor lejlighederne i dag har en en attraktiv lav pris som afspejler, hvad det kostede at bygge dem dengang. Det er med til at sikre en blandet by«.
Karsten Ifversen tager en lille indånding og kigger sig omkring. Lige her indrettes to tidligere siloer til højhuse med kæmpe lejligheder med mange meter til loftet – og indtægtsloftet.
»Frank, mener du virkelig ikke, at dette her er en velhaverghetto?«.
Frank Jensen: »Jeg er enig i, at Århusgade-kvarteret, hvor vi står lige nu, ikke afspejler den by, jeg gerne ser«.
Karsten Ifversen: »Det var den, jeg skrev om«.
Frank Jensen: »Jo, men du skriver, som om det bliver ved med at være sådan for hele Nordhavnen. Også mange andre skribenter skriver som dig – uden at have ret. Derfor er det vigtigt at fortælle den anden historie. Der er ganske vist nogle ret høje byggeomkostninger, men jeg tror godt, at du kan få en almen 3-værelses bolig herude for 9.000-10.000. Og en 2-værelses for under 7.000 kroner«.
Her gør Karsten Ifversen opmærksom på det halvoffentlige selskab By og Havn, der skal sælge kommunens grunde dyrt for at finansiere byggeri af byens metro. Det er en vigtig del af forklaringen på udviklingen.
Frank Jensen: »Nu står der jo i loven, at By og Havn skal fungere på markedvilkår og sælge til højestbydende«.
Karsten Ifversen: »Men der har ikke været nogen reguleringsmekanismer, der sikrede en social balance«.
Frank Jensen: »Det er derfor, vi nu har fået ændret loven, så vi kan kræve flere almene boliger«.
Så er vi tilbage, hvor vi startede. Med argumenterne. Og ved bilerne, der skal bringe os alle otte tilbage til Rådhuspladsen, hvor vi bor dør om dør.
Trods visse meningsforskelle.
Redaktionen anbefaler
Forsker:
Mangfoldighed kommer ikke af sig selv
