Arkitekturredaktøren: Med ordet ghetto har politikerne skabt en kategori, hvor man automatisk får ret til at smadre kulturarv

Superkilen er både et transittrum og en slags forhave til Mjølnerparken. Det er blevet et populært byrum, men har ikke i sig selv ændret noget for den almene bebyggelse.  Jens Lindhe
Superkilen er både et transittrum og en slags forhave til Mjølnerparken. Det er blevet et populært byrum, men har ikke i sig selv ændret noget for den almene bebyggelse. Jens Lindhe
Lyt til artiklen

Det spektakulære byrum Superkilen landede i 2012 på ydre Nørrebro som en forvandlingskugle, der skulle skabe ny identitet til en belastet bydel. Det gjorde den med en vældig støj. Den har fået opmærksomhed i hele verden. Og folk rejser til for at se dette spraglede cirkusnummer af et byrum, notorisk for sin ophobning af blandet inventar fra mere end 50 lande, der skal repræsentere bydelens etniske blanding, og sin røde belægning, som ikke kan tåle at stå udenfor, men falmer i solen og bliver glat i regnvejr. Nu er det under udbedring.

Superkilen er et eksempel på en ghettoblaster, der lander med et ordentligt brag. Den skal skabe ny identitet til et udsat boligområde. Effekten er dog tvivlsom for den almene bebyggelse Mjølnerparken, som den danner forhave til, og dens beboere. Den er med til at presse priserne op og øge gentrificeringen i bydelen. Og for beboerne i Mjølnerparken har den ifølge bogudgivelsen ’Fra ghetto til blandet by’ af Claus Bech Danielsen og Marie Stender fra Statens Byggeforskningsinstitut hverken gjort til eller fra.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her