Berthold Lubetkin og tegnestuen Tecton designede i tæt samarbejde med Ove Arup pingvinbassinet i London Zoo med den spektakulære slyngede dobbeltrampe i stålarmeret beton i 1934.
Foto: Frederick William Bond/FW Bond

Berthold Lubetkin og tegnestuen Tecton designede i tæt samarbejde med Ove Arup pingvinbassinet i London Zoo med den spektakulære slyngede dobbeltrampe i stålarmeret beton i 1934.

Arkitektur

En klog arkitekt møder en kreativ ingeniør på virkelig velfortalt udstilling

Mestrene bag Sydney Operaen, arkitekten Jørn Utzon og ingeniøren Ove Arup, har fået hver deres rige udstilling på Dansk Arkitektur Center. Den ene noget bedre installeret end den anden.

Arkitektur

Emnet kan måske lyde tørt, et portræt af en regnemand. Men portrættet af den danske-engelske ingeniør Ove Arup er alt andet. Med kunstfærdige personlige krusedulletegninger, tv-interview og klare eksempler på hans konstruktive løsninger er det en fremragende udstilling.

Dansk Arkitektur Center har overtaget den fra deres nye samarbejdspartner Victoria & Albert Museum i London, og den virkeligt velfortalte udstilling er klar i mælet med udgangspunkt i Ove Arups legende og filosofiske personlighed, der var med til at ændre ingeniørfagets rolle i byggeriet.

Den filosofiuddannede matematiker havde en ide om totaldesign, der gik ud på, at ingeniøren ikke først skulle kobles på, når arkitekten var færdig med sine skitser. Ingeniøren, der skal beregne bygbarheden og holdbarheden af en konstruktion, skulle være med fra starten i den kreative udvikling.

Sammen med nogle af verdens førende arkitekter, var han med til at skubbe grænserne for konstruktioner i moderne arkitektur. Arup og hans firma har været med til at udvikle så markante bygninger som Sydney Operaen, Pompidou Centeret i Paris og HSBC-bank i Hong Kong – hovedværker i moderne arkitekturhistorie.

Ligner lagerhal

Røde metalreoler får udstillingen til at ligne, at den er installeret i en lagerhal, hvilket passer fint med æstetikken i DAC’s store centrale forumsal. Problemet med at etablere en meningsfuld museumsrundgang i dette store åbne rum midt i Blox-bygningen er løst med pile, skilte og følgelinjer i gulvet. Man mærker, at DAC her på deres blot anden store udstilling i huset har fået bedre greb om det nye hus’ muligheder, også selv om publikum for at komme ind i den centrale pavillon, hvor udstillingen begynder, lige skal undgå at falde over strømføringen, der ligger i en kabelbakke oven på gulvet.

Arup var aktiv i britisk krigstjeneste og tegnede avancerede beskyttelsesrum, som var for dristige til at blive bygget. Men han regnede ud, hvordan man kunne lave en midlertidig mole og fik dermed betydning for effektiviteten af de allierede troppers landsætning i Normandiet.

Operaen i Sydney vies særlig plads. Jørn Utzons vinderdesign var nemlig en opgave, som kolleger i byggebranchen dømte ubyggelig. Det tog seks år for Arup og Utzon i samarbejde at knække koden. Hvis man lavede skallerne ud fra den samme kuglegeometri, kunne man opdele dem i ribber, som man kunne serieproducere i de samme forme.

De dobbeltkrumme selvbærende skaller var en byggeteknisk revolution og i beregningen af dem, tog Arup tog et nyt redskab i brug, som siden har ændret alt for ingeniører og arkitekter: computeren.

Arup afprøver bæreevnen i Sydneyoperaens skaller i en skalamodel.
Foto: Henk Snoek

Arup afprøver bæreevnen i Sydneyoperaens skaller i en skalamodel.

Skulle beregningerne være lavet i hånden, har man regnet ud, at det ville have taget ti år yderligere at beregne det dengang i forvejen voldsomt forsinkede projekt. I dag er det umistelig verdensarv og det første moderne værk, der kom på Unescos liste.

Tæt pakket

Det giver fin mening at DAC i 100-året for Jørn Utzons fødsel også bringer en anden låneudstilling ind i sine nye haller. Det er ’Jørn Utzon – Horisont’ fra Utzon-centeret i Aalborg, der er blevet skruet ned i DAC’s mindre udstillingsrum, Guldgalleriet.

Det er første gang man kan opleve det gyldne rums vægge og gulve, og det giver sammen med sorte podier, hvide gardiner og sort hvide foto en æstetisk helstøbt ramme om udstillingen. Men selv om den er reduceret lidt, er der alt for meget materiale pakket ind på det halve plads af i Aalborg, hvor den scenografiske opbygning havde sit helt eget stille åndedrag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er mange elementer på lille plads i DAC's udstilling om Utzons inspirationskilder.
Foto: Kontraframe / Thorbjørn Hansen/Kontraframe / Thorbjørn Hansen

Der er mange elementer på lille plads i DAC's udstilling om Utzons inspirationskilder.

Der tog man en rejse fra rum til rum gennem Utzons globale inspirationer.

I DAC er materialet blevet blandet godt og grundigt og i stedet er opdelt af et tæppe i tre afdelinger af forskellig karkater: egne boliger, uopførte projekter og ’podier og skyer’.

Med tætpakkede billeder og film på vægge og podier giver det lidt udstillingen en fornemmelse af en overfyldt buffet, det er op til en selv at komponere en velsmagende ret ud af.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce