Den vugge, som den tyske arkitekt Peter Keler tegnede til Bauhaus-udstillingen i Weimar i 1923, er stærkt inspireret af kunstneren Wassily Kandinskys bog om farvelære fra 1911. Vuggen er skabt af to trekanter, to rektangler og to cirkler og fremstår med sine primærfarver rød, gul og blå blevet som et af de mest radikale stykker design fra Bauhaus-tiden.
Foto: Tecta

Den vugge, som den tyske arkitekt Peter Keler tegnede til Bauhaus-udstillingen i Weimar i 1923, er stærkt inspireret af kunstneren Wassily Kandinskys bog om farvelære fra 1911. Vuggen er skabt af to trekanter, to rektangler og to cirkler og fremstår med sine primærfarver rød, gul og blå blevet som et af de mest radikale stykker design fra Bauhaus-tiden.

Bauhaus har villet frigøre mennesket i 100 år med metal, klare farver og basale former

Navnet på designskolen Bauhaus anvendes nogle gange næsten synonymt med modernisme i kulturen og funktionalisme i arkitektur og formgivning. Dens skolebygninger er i dag Unesco-verdensarv. Derfor bliver det fejret verden over, at det i år er 100 år siden, at skolen blev oprettet. Men hvordan kunne en skole, der blot eksisterede i 14 år, få en sådan betydning?

FOR ABONNENTER

Trekanter, firkanter og cirkler – det er 100 år, siden Bauhaus-skolen åbnede i den lille, men historisk betydningsfulde by Weimar, der samtidig var blevet sæde for Tysklands første demokrati. Med en voldsom kulturel energiudladning kom skolen til at skabe støbeformer for den moderne verden inden for stort set alle kunstarter.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce