Per Kirkeby var ikke bare en betydelig billedkunstner og i mange år landets førende maler. Han var også en interessant arkitekt. Det billede vokser klart og overbevisende ud af Thomas Bo Jensens grundige og behageligt flydende bog om Per Kirkebys arkitektur.
Per Kirkeby elskede mursten. Lige fra barndommen, hvor han voksede op i skyggen af P.V. Jensen-Klints guddommelige ophøjelse af mursten i Grundtvigskirkens blankmure, og hvor han tilbragte sine dage med at bygge huler på skrammellegepladsen i Emdrup.




























