Arkitekten Johan Otto von Spreckelsen beskrives som sær, irriterende og glemt i tv-manden Dan Tschernias biografi. Men det er også de eneste negative ord, der falder om Spreckelsen i bogen, og de skyldes ikke forfatteren, men de kritikere, det ifølge ham er lykkedes at forpurre arkitektens eftermæle. Forfatteren erklærer sig fra begyndelsen partisk. Han står 100 procent på J.O. von Spreckelsens side mod de kritiske røster, han er stødt på og altså citerer med nævnte betegnelser.
Resten af bogen er ’Spreck’, som han blandt andet benævnes, beskrevet i et skær af solskin, på trods af at den katolske J.O. von Spreckelsen havde en til tider fattig barndom i det bedre borgerskab i Viborg. Den gav ham en påholdenhed resten af livet; han købte kun noget, når han havde sparet op til det. Men det forhindrede ham ikke i at være en kærlig og nærværende far, der både kunne lege og sidde i skolebestyrelse. Og være en stor kunstner. »Uhyre begavet, vidende, tænksom, og en mand, der arbejdede stærkt kunstnerisk med detaljerne«, som Tschernia citerer arkitekten Poul Kjærgaard for at have sagt.
