Vores børn skal gå i ordentlige skoler, og vores plejehjem skal være indrettet med gode gedigne møbler. Når vi taler om velfærdsstaten, er det tit adgangen til sundhed og uddannelse, vi taler om.
Men velfærdsstaten har også været kendetegnet ved god arkitektur og funktionelt design.
Copenhagen Architecture Festival 2020 har fokus på velfærdsbyen, og derfor dykker Politikens arkitektur- og designskribenter her ned i den danske velfærd – set med arkitektur- og designøjne.
Da København i slutningen af 1800-tallet udvidede sig kraftigt, skete det ligesom i dag primært på baggrund af privat spekulation. Det gav enorm vækst, men en ringe boligstandard og snart en mangel på boliger for de ubemidlede. I begyndelsen af 1900-tallet sørgede det offentlige ordentlige minimumsboliger gennem støttet byggeri. Man fik de bedste arkitekter til at løse opgaven, og for at spare opførte man på Nørrebro huse, der udfyldte hele karreer. Som Kay Fiskers Hornbækhus fra 1923. Den nyklassicistiske stil sparede også på pynten, men gav rytme, regelmæssighed og ordentlighed. Havearkitekten C.G. Brandt skabte gårdanlægget, og begge dele er i dag fredet. I dag er København igen blevet udbygget for private midler og det almene boligbyggeri er med 25 års forsinkelse først ved at komme i omdrejninger igen.
