Flyet, jeg tager med til Venedig, er proppet med direktører for tegnestuer, arkitekturbranchens fonde og medarbejdere fra den institution, der fremmer dansk arkitektur hjemme. På et tidspunkt falder den rituelle replik: Hvad ville det betyde for dansk arkitektur, hvis flyet faldt ned?
Den maskine, vi er med, er ikke kun et fly. Det er hele den velsmurte velfærdsmaskine bygget op af offentlige og private interesser og internationale alliancer, vi flyver af sted på, og som lander problemløst i Venedigs Marco Polo-lufthavn.




























