Dødsforagt, arrogance, vovemod og hybris. Det er ord, som uvilkårligt dukker op i bevidstheden, når nogen proklamerer at ville gå om bord i superguitaristen Jimi Hendrix’ katalog af klassiske numre.
For det første fordi Hendrix er den mest innovative elguitarist i musikkens historie. Og for det andet fordi hans versioner af sangene på de fire album, han nåede at indspille inden sin død i disse uger for 54 år siden, står som hugget i granit: evige, klassiske, færdige.








