Bestyrelsesleder i Det Danske Filminstitut, Trine Nielsen, trækker sig fra posten på grund af den massive kritik, der har været af opførelsen af Filmtaget på toppen af instituttets hovedkvarter i København.
Filmtaget med biograf og udstillinger skulle oprindelig have kostet omkring 38 millioner kroner, men er blevet markant dyrere, lige så vel som projektet er blevet forsinket ad flere omgange, indtil det åbnede i august i år.
Byggeriets entreprenør, Juul & Nielsen, har tidligere vurderet, at udgifterne til Filmtaget er løbet op i mere end 150 millioner kroner. Et beløb, som Filminstituttet har afvist. Parterne er midt i en voldgiftssag.
I en pressemeddelelse skriver Trine Nielsen, at Filmtaget på nuværende tidspunkt har kostet 97 millioner kroner, og at Juul & Nielsen ud over dette mener, at de har et tilgodehavende på 68 millioner kroner.
Men Filminstituttet anerkender ikke Juul & Nielsens påstand om et tilgodehavende. Tværtimod mener Filminstituttet, at Juul & Nielsen skylder dem 30 millioner kroner på grund af mangelfuld overdækning af taget, som har ført til flere end 60 vandskader og til de store forsinkelser på byggeriet.
Skandalen om Filmtaget har fået meget voldsom kritik fra politikerne på Christiansborg, som blandt andet har kaldt det »hovedløs brug af offentlige midler« og noget, der var opfundet i en »champagnekoger«.
Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har opfordret bestyrelsen til at træde tilbage.
Og nu har Trine Nielsen fået nok.
»Jeg må konstatere, at visse politikere og medier ukritisk og entydigt tager part i den verserende juridiske tvist. Dette skader bygherres mulighed både i forhandlinger om et eventuelt forlig og positionen i den verserende voldgift«, skriver Trine Nielsen i pressemeddelelsen.
»Tonen i hele debatten har været ualmindelig hård, og diskussionen omkring Filmtaget er nu blevet så voldsom og personlig, at jeg ikke ser anden mulighed end at trække mig som bestyrelsesleder. Jeg håber, at det vil betyde, at der kommer ro på sagen, og at den nye direktion kan få arbejdsro«.
Hun oplyser, at den øvrige bestyrelse fortsætter på nuværende tidspunkt.
Trine Nielsen siger til Politiken, at hun ikke ønsker at udtale sig yderligere om sagen.
Aprilsnar
Torsdag var kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldt i samråd for at svare på en række spørgsmål fra Liberal Alliances Katrine Daugaard omkring Filmtagets kaotiske forløb.
»Hvis det stod til mig, var Filmtaget aldrig blevet bygget«, sagde Jakob Engel-Schmidt, som overtog ministerposten ved udgangen af 2022.
På spørgsmålet om, hvorvidt resten af instituttets bestyrelse også burde trække sig, svarede ministeren, at han ikke har beføjelser til at fyre en hel bestyrelse, med mindre der er tale om groft svigt. Han hæftede sig ved, at bestyrelsen næste år skal skiftes.
»Lige om lidt er der en ny bestyrelsesleder, og der er jo behov for, at vi finder et menneske, der kan rydde op i alt det her«, sagde Jakob Engel-Schmidt.
Filmtaget begyndte som en aprilsnar på Facebook i 2018.
Men allerede et år senere – i 2019 – blev Filminstituttets joke til virkelighed. Instituttet præsenterede sit stort anlagte projekt om en 1.700 kvadratmeter stor tagterrasse, der skulle give dansk film og København et levende museum med biograf og udstillinger.
Bygningen, hvor Det Danske Filminstitut har hovedsæde i Gothersgade i København, er ejet af mediekoncernen Egmont – som udgangspunkt skulle Egmont betale for byggeriet, og Filminstituttet skulle så betale en husleje, der dækkede Egmonts udgifter.
Men budgettet begyndte at skride allerede fra starten. Og rammerne for, hvor meget Egmont skulle betale, blev i flere omgange justeret: fra højst 42 millioner til højst 54 millioner. Men så smækkede Egmont kassen i, og Filminstituttet måtte selv til lommerne og betale for byggeriet, der bare blev dyrere og dyrere.
Artiklen er opdateret kl. 14.30 med citater fra kulturudvalgets samråd.
fortsæt med at læse
