Hulkende og i sine følelsers vold kastede hun sig ud i sin takketale og dedikerede sin historiske pris som den første transperson, der vinder en pris som bedste skuespiller ved filmfestivalen i Cannes, til »alle dem af os, der lider, men nu har fået et håb om, at det er muligt at forandre, om at gøre det hele bedre«.
Mere fattet vendte Karla Sofía Gascón kort efter i talen tilbage til den virkelighed, mennesker som hende lever i, og som altid venter efter festen: