Hej Martin. Hvad går du egentlig og laver for tiden? »Jeg var lige på nettet og se et kæmpe græskar smadre en bus. Ellers går jeg og skifter bleer og laver mos. Jeg har fundet ud af forskellen på en pastinak og en persillerod. Jeg troede, det var den samme rod indtil nu. Persilleroden har en mere kraftig smag end pastinakken, der er sødere«. Jeg syntes heller ikke, jeg havde set dig siden ’Lex og den Brune Klat’, eller hvad det hed. »Nej, der har ikke været så meget siden. Det var dengang, telefonen holdt op med at ringe«. Det var dengang, du triumferede med pruttelyde og skøre ansigter. »Sjove grimasser, ja. De har været lidt en kæp i hjulet for min karriere«. Nu er du ironisk ligesom dengang. Men da 90’er-ironien døde, og folk blev voksne, kastede du dig desperat over det nyrige børnepublikum. »Præcis, og de har mange penge, skulle jeg hilse og sige. Jeg sidder som en sugemalle på lommerne af forældrene«. Men gik der ikke lidt pædagogteater i den med ’Hannibal & Jerry’, ’Grev Axel’, ’Far til Fire’ og nogle ’Åh Abe’-koncerter? »Lidt Gotateater? Som i Gota Andersen?« Nej, vi er i nutiden. Pædagogteater. »Det er rigtigt. Jeg optræder meget for børn. Faktisk så meget, at min store datter på 16 år sagde: »Far, skal du ikke snart lave noget til voksne?« Det må være et vink med en vognstang«. Du har jo været punk engang. Som trommeslager for Lars H.U.G. Nå ja, så gik du over til Loveshop, men du var da punk i starten? »Jeg har aldrig været punk«. Spillede du ikke i Kliché? »Jeg har ikke spillet i Kliché. Jeg har været britpop-alvorlig med eyeliner, slips og skulderpuder. Jeg har altid været pop. Jeg blev født med et lidt poppet skrig, som folk gik og nynnede på hospitalet«. Da jeg googlede Martin Brygmann og Kliché for at tjekke det, væltede det frem med anmeldelser af din nye børnefilm om guldhornene. »Den har ikke fået så gode anmeldelser, men sjovt nok har den fået gode anmeldelser, der hvor det er børn, der anmelder. Det fortæller, at anmeldere sidder og ser film i en lukket biograf uden børnenes smittende latter, som kan bløde deres hårde anmelderhjerter op«. Er der ikke drevet nok rovdrift på de skide horn? »Nu var vi jo uskyldige i det tyveri, der skete inden premieren. Hånden på pungen, vi havde ikke noget med det at gøre«. Der er en eller anden Birgitte, der har oprettet en fanhjemmeside for dig og kaldt den ’Loverboy Site’. Vidste du det? »Ja, men det er lang tid siden, at hun holdt op med den. Det var lige efter ’Lex og Klatten’ og ’Det Brune Punktum’. Nu tror jeg, hun er gået hen og blevet voksen«. Ja, for den er sidst opdateret 12. marts 2003. Har du mistet grebet om pigerne, Loverboy? »Er du sindssyg, ja. Nu er jeg gået over til kvinder«. 2003 er selvfølgelig også sammenfaldende med dengang, du blev voksen i rollen som la Cour i ’Rejseholdet’. »Hvor tarveligt. Som om det ikke var min bror«. Nå, vil du ikke stå ved, at du blev voksen? »Jeg havde faktisk en samtale med en kammerat i går, hvor jeg fandt ud af, at jeg nok aldrig bliver voksen«.