Lige i disse dage, hvor det har været vinter længe nok, og lyset, eller andre nogenlunde sikre forårstegn, endnu ikke har vist sig, fremstår husfacaderne langs Nørrebrogade mere grå og triste end på noget andet tidspunkt af året.
Omkring kontantautomaten ved Danske Banks filial på hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade hersker der som sædvanlig lettere trafikalt kaos blandt fodgængerne. De tørner ligesom lidt sammen, dem der bare skal om hjørnet, dem der skal ind eller ud af banken, dem der venter på lyssignalet, og dem der venter på at komme frem til automaten. »Så stod de bare der. Lige foran vores gård og ligesom tjekkede folk ud«, fortæller en lille rundkindet fyr inde bag hætten til de to piger, han går sammen med. Ligesom drengen er de 11-12 år gamle. »De skulle så nok lige se, om der var nogle rockere. Hvor var det?«, spørger en af pigerne med lys og let stemmeføring. »I porten. Hjemme hos os i Stengade, spasser«, siger drengen. Der bliver løftet øjenbryn og mundvige og trukket på skuldre imellem de voksne i klumpen på fortovet, som har hørt børnenes lille ordveksling. Som et køligt gys slår den lige ned et øjeblik, midt i en banal hverdagssituation, bevidstheden om bandekrigen. Sådan har det egentlig været i månedsvis. Men med de seneste par ugers opblussen af skyderierne, og især efter weekenden, er den rykket fra baghovedet og helt frem forrest i bevidstheden.
