Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Denne etruskiske satyr af terrakotta er en af de mere værdifulde genstande, som Italien går efter. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Denne etruskiske satyr af terrakotta er en af de mere værdifulde genstande, som Italien går efter. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Glyptoteket er havnet i italiensk magtkamp

Ny sag om udlevering af oldsager fra Glyptoteket bunder tilsyneladende i politisk slagsmål om kulturarven i Italien.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For to år siden lød den officielle melding fra Italien:

Vi ønsker ikke de rovgravede genstande retur, som Glyptoteket købte i 1970’erne.

I dag er beskeden en anden:

Et chartek med en liste på over 100 genstande fra Glyptotekets samlinger blev sidste måned langet over forhandlingsbordet i Rom.

Dem ser Italien gerne returneret. En kovending kunne det kaldes.

Taget af sagen Hvad er der sket siden 2006?

Ringer man til den ledende retsarkæolog i Rom, Maurizio Pellegrini, der de sidste 12 år har arbejdet med bevismaterialet i sagen om de tusindvis af oldsager, som et kriminelt netværk har spredt til museer i USA og Europa, lyder det:

»Jeg kan desværre ikke svare dig. Jeg er blevet taget af sagen ... og jeg er meget vred over, hvad der er sket«.

Magtkamp
Detaljerne får vi ikke af retsarkæologen.

Men at en politisk magtkamp lige nu finder sted blandt embedsmænd og arkæologer, der behandler sagerne om illegal udgravet og udført italiensk kulturarv, står helt klart.

Protester er der nemlig masser af.

På flere arkæologiske internetsites udtrykker arkæologerne deres harme.

Arven fra antikken
Og skurken er regeringen:

Den er ved at give dødsstødet til kulturarven, lyder det.

En aktuel anledning til protesterne er, at Silvio Berlusconi har fået endnu et af sine entreprenante, højrenationalistiske påhit og denne gang i relation til Italiens klassiske stolthed: arven fra antikken.

Det er ikke nyt, at regeringen blander sig i spørgsmål om kulturarven.

To fronter
Allerede i 1990’erne bliver det italienske antikvitetspoliti sat til at gå efter haserne på folk i de kriminelle netværk, der systematisk organiserer illegal udgravning og handel med oldsager.

Det sker på to fronter:

Ved først at gå efter gravrøverne og bagmændene og ved derefter at gå efter de store museer, der har oldsagerne i deres montre.

Indtægtkilde
Det nye er således ikke indsatsen mod illegal omgang med antikviteter. Men at man kan tjene på dem.

Reelt har det givet sig udslag i, at Italiens kulturminister, Sandro Bondi, nu har foreslået, at landet grundlæggende begynder at betragte museer og arkæologiske udgravninger som mulig indtægtskilde for staten.

Derfor lagde kulturministeren ud med at opløse det direktorat, der havde til opgave at beskytte og bevare kulturarven, og oprettede i stedet et direktorat, der havde til opgave at optimere kulturarven.

Det har i sig selv skabt furore.

Omstridt chefudpegning
Og kritikken forstummede ikke ligefrem, da kulturministeren udpegede Mario Resca til chef for det nyoprettede direktorat.

Hr. Resca har nemlig – foruden at være Casino-direktør – været chef for den italienske fraktion af McDonald’s i tolv år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig er han et ubeskrevet blad, hvad angår forvaltning af kulturens institutioner og blev desuden udpeget, uden at kulturministeren konsulterede sine embedsmænd.

Udpegningen har fået kritikerne, både i oppositionen og i arkæologiske kredse, på banen i Italien.

McCarravaggio
Her har man ikke været sen til at more sig over Rescas tidligere stilling i den amerikanske burgerkæde og syrligt foreslået, at de kulturelt interesserede fremover vil kunne se frem til en »McCarravaggio og en mellem cola«.

Eller som en repræsentant for oppositionen, parlamentsmedlem Manuel Ghizzoni, retorisk har spurgt:

»Hvad har hamburgere med Italiens enestående kulturarv at gøre?«.

7.000 protester

Essensen af kritikken går på, at Italien med forretningsmand Silvio Berlusconi ved roret reelt er gået fra en officiel politik, der går ud på at beskytte kulturarven, til en ultraliberal politik, der omvendt kapitaliserer på kulturarven.

Et grundlæggende holdningsskifte, der har fået sagkundskaben op af stolene, for de frygter, at kulturarven bliver reduceret til et spørgsmål om genstandsæstetik og ikke arkæologisk akkumulering af viden om menneskets tidligere levevise. En protestskrivelse mod udpegningen af den tidligere McDonald’s-chef blev formuleret på et arkæologisk seminar om selvsamme problem i Rom i slutningen af sidste måned.

En lille uge efter havde over 1.000 mennesker, især arkæologer og museumsdirektører, sat deres signatur på protesten. Efter tre uger var tallet 7.000.

Strategisk formue Den nyudpegede chef, Mario Resca, selv fastholder dog stædigt, at han er den rette mand til opgaven, fordi han som en slags outsider står for nytænkning:

Kulturarv er en »strategisk formue ligesom oliereserver, og der er ikke omkostninger forbundet med den, fordi den allerede eksisterer. Selvfølgelig skal man beskytte den og bevare den, men den har værdi, som vi kan spekulere i og udvikle«, lyder hans ræsonnement.

Og det er her, et museum som danske Ny Carlsberg Glyptotek kan tænkes at komme ind i billedet.

De genstande, det danske museum købte i 1970’erne, og som har vist sig at være tilvejebragt ved hjælp af et kriminelt netværk af gravrøvere og bagmænd, der opererede systematisk på italiensk jord, har museet ikke holdt hemmeligt.

'Burde have været informeret'
Men det er kun de italienske arkæologer, der er blevet gjort opmærksom på genstandenes tilstedeværelse i den danske samling.

Og i forlængelse af politiefterforskningen og retssagerne i Rom mod bagmændene i sagen er Maurizio Fiorilli, kulturministeriets kammeradvokat, blevet opmærksom på det danske museum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han mener, at Glyptoteket burde have informeret ham og hans kommission, der behandler sager om illegal kulturarv.

»Personligt er jeg målløs over den indstilling, det danske museum indtager. Som europæisk borger er jeg rystet«.

Fiorilli mener, at det danske museum burde have undersøgt, om deres samling var opbygget æstetisk forsvarligt. Det mener han ikke er sket, og nu kræver han genstandene retur.

Splid mellem arkæologer og jurister
På Glyptoteket beklager museumsinspektør Jette Christiansen, at kommissionsformanden ikke skeler til det nuværende videnskabelige samarbejde mellem de danske og de italienske arkæologer, men især viser interesse for samlingens trofæagtige genstande, for eksempel indholdet af en 2.500 år gammel fyrstegrav og nogle terrakottasatyrer.

»Vi har oplevet, at der er splid mellem arkæologer og jurister. Og worst case scenario kunne være, at vi udleverede fyrstegraven, og at italienerne solgte den for x antal millioner til et amerikansk museum«.

Den indstilling falder kommissionsformand Fiorilli for brystet. I forhold til museer i USA, Tyskland og Frankrig mener han, at Glyptoteket har opført sig »etisk uforsvarligt«.

Øvrige kilder: New York Times, Die Welt, The Guardian.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden