Dine venner kalder dig Jokke. Må jeg kalde dig Jokke? »Ja, det er o.k., hvis jeg må kalde dig Jokke«. Det må du godt. »O.k., Jokke«. Men hvem er det lige, du er? »Det spørger jeg faktisk også tit mig selv om. Jeg er en, der lavede noget fjernsyn for omkring femten år siden«. Nå ja. Du var ham der tv-stjernen med langt hår og sørøvertørklæde. »Lige præcis. Jeg lignede en nøglering fra Himmelbjerget, som de så knaldede på skærmen i TV 2’s bedste sendetid«. Jeg har hørt, at du stadig går med det sørøvertørklæde. »Det er kun, når håret klasker, og jeg ikke gider sætte det«. Er det ikke irriterende, at ham den ene fra Nik & Jay efterligner din stil og scorer masser af piger på det? »Jo, men på et eller andet tidspunkt i ens liv må man jo give stafetten videre. Og jeg er så large, at jeg gerne ville give den videre til dem begge to. Faktisk synes jeg, at bandanaen skulle indføres som et regelsæt herhjemme. Man skulle fødes med en bandana«. Er den ikke lidt for meget et 80’er-levn? »Faktisk er det jo inde igen med alle de der piratfilm I virkeligheden tror jeg, at Johnny Depp har luret nogle tricks af fra ham der Jokke«. Ja, for du var jo stor i 80’erne. Jeg har fundet dig på en international filmdatabase, hvor dit cv siger »belysningsassistent på ’Walter & Carlo i Amerika’«. »Præcis. Jeg siger dig, at jeg gav den gas i 80’erne. Men i virkeligheden er jeg jo ikke et 80’er-fænomen, for det var først i starten af 90’erne, at jeg var noget«. Hvorfor kalder du så dig selv for 80’er-dj? »Det er, fordi jeg spiller med firserklenodier som Dan Rachlin og Philip Lundsgaard, der var de store kanoner dengang«. På jeres dj-hjemmeside sælger du totalt ud og skriver: »Stik en femmer i røven på mig, og jeg fungerer som en jukeboks«. »Ja«. I tyve år har du bare spillet, hvad folk vil have, så du må da være det største røvhul i dj-branchen? »Mange dj’s står med deres lille set og nærmest giver dig en på hovedet, hvis du spørger, om han kan spille et bestemt nummer. Mig kan du spørge om hvad, du vil, og hvis jeg har nummeret, så spiller jeg det. Det er en decideret service, at de kan få lov at stikke en femmer op i røven på mig«. Du er 40 år. Hvad siger dine jævnaldrende til, at du kalder dig ’Festfætter’ på visitkortet? »De vil dø for at få den titel. Men der er kun én ’Festfætter’«. Hvad siger de til, at du arbejder som nøgenfotograf? »De mener, at det må være det mest spændende job i hele verden. Inden sådan en fotosession er der minimum 212 fyre, der spørger, om de ikke skal komme og holde en lampe«. Så bare sig til dem, at der kun er én belysningsassistent. »Præcis. Jeg ved godt selv, hvordan den lampe skal holdes«. Er det rigtigt, du har danset med Prince i Aalborg? »Ja. Jeg sad i noget mildt sagt meget rødt tøj til lydprøven før hans koncert, og så kom han hen til mig og sagde: »Du kommer helt sikkert ikke op på scenen i aften, for du stjæler bare hele showet«. Men så hev han mig alligevel op på scenen, da koncerten var gået i gang. Det gjorde han også til en koncert i Las Vegas«. Hvad syntes publikum i Las Vegas om den dansende nøglering fra Himmelbjerget? »Altså, jeg har luret hans dansetrin af, så folk syntes vel, at det var sådan en mini-Prince. Og da Prince spillede ’Play That Funky Music’, hev han mig over til mikrofonen, og så sang jeg »play that funky music, white boy« over for 1.200 svedende negere«. Blærer du dig nogensinde med den historie over for nøgenmodellerne? »Nej, jeg har aldrig brugt den som et scoretrick«. Scoretrick? Du må da ikke lave noget med modellerne ... »Nå, på den måde. Nej for fanden, da. Der må man være professionel, du. Der er ikke noget med Prins Pilfinger der, for jeg skulle nødigt ende som Rudi Frederiksen. Så hellere ’Festfætter’«. Og nu skal du så være dj til en kæmpe firserfest i Esbjerg. »Ja«. I Esbjerg er der masser af fiskere med lommerne fulde af femkroner. Så tror du ikke, du skal til at stramme ballerne? »Det har du sgu nok ret i, for det telt, vi skal spille i, har plads til mellem 3.000 og 5.000 mennesker. Så det hedder ikke drengen med guldbukser, men drengen med guldrøven, når jeg går derfra. Jeg ender sikkert som en af de der Pondus-sparebøsser«.