Det var ikke noget, han havde tænkt over, Nils Malmros. Det var helt ubevidst. Men han morede sig med sit filmhold, da det gik op for ham, at han havde kaldt hovedpersonerne i sin kommende film om ulykkelig, ung kærlighed for Jonas og Toke. Tæt på Rifbjerg Navnene ligger unægtelig tæt op ad Klaus Rifbjergs 'Den kroniske uskyld' fra 1958: I romanen, der også borer sig ned i ung, ulykkelig kærlighed, hed hovedpersonerne Janus og Tore. »Men da det gik op for os, valgte vi at holde fast og stå ved det. Kronisk uskyld forstået som den drøm om kærlighed, man bliver ved med at have, vil jeg da gerne skrive under på, og hvis min film minder om Rifbjerg, bliver det i hvert fald som en omvendt 'Den kroniske uskyld'«, smiler Nils Malmros, og man må vælge at tro ham. Syn for sagn kan man i hvert fald først få, når filmen 'Kærestesorger' har premiere den 31. oktober. I året 2008, altså. Optages over tre år Da filmen fortæller om en flok unge, fra de går i 1. til 3. g, da Malmros ikke er Malmros for ingenting, og da en 16-årig yngling i 1. g hverken taler eller ser ud som en 19-årig med studenterhue, optager instruktøren filmen om de tre gymnasieår over lige så mange år. Ingen kompromiser her. De første scener er optaget på Viborg Katedralskole her i vinter, og mange skægstubbe kan nå at spire, før kameraerne igen skal rulle. Af samme grund klippes og eftersynkroniseres alle optagelser løbende: Det, filmpersonerne skal sige, skal de sige til mikrofonen nu. Om tre år vil i hvert fald drengene have fået både ny klang og bredere klangkasse, så der vil ikke være meget, der kan fortrydes i 2008. Ingen bekymringer Det bekymrer ikke den prisbelønnede og kulturkanon-kårede auteur. Vi møder instruktøren i hjemmet syd for Århus i en 'pause' under de årelange optagelser. De første cd'er med denne vinters klip fra 'Kærestesorger' ligger klar oven på en stabel videoer, der er ild i brændeovnen, og Nils Malmros virker ikke bekymret over allerede nu at skulle træffe kunstneriske beslutninger, der rækker år ud i fremtiden. I sin 10 film lange karriere som instruktør har han før valgt at lade kameraholdene vente måneder på sine børnespilleres fysiologiske udvikling. »Ellers virker det ikke troværdigt. Det er klart, at der også skal være plads til at lade situationer opstå ud af, at jeg lærer mine spillere at kende, men hvordan end det går, og hvor meget de spræller, så går det, som jeg har besluttet«, siger Nils Malmros. Selvlært Sin første film lavede han under medicinstudierne ved Aarhus Universitet. Som han havde lavet linoleumssnit, da han blev fascineret af grafikeren Palle Nielsen, og ville lave møbler, da han havde oplevet de danske designklassikere - det hjemmelavede, enkle sofabord foran os er et minde fra den tid - så ville Malmros være filminstruktør efter at have set François Truffaults film 'Jules og Jim'. Debutfilmen som selvlært og for egen regning blev sablet ned. 'Lars Ole 5.c' Men den næste om 'Lars Ole 5.c' udløste en Bodil, og siden har Malmros manifesteret sig som dansk mester i personinstruktion og tætte, psykologiske portrætter af især børn og unge. Med romanfilmatiseringen 'Barbara' som undtagelsen er en Malmros-film også altid en film om Malmros' liv og opvækst i Århus: »Vi har alle en livshistorie. Din er sikkert spændende for dig, men jeg skal brænde for det, jeg laver, og jeg skal kunne blive ved at brænde, når jeg skriver, når jeg skal overbevise en filmkonsulent om at give støtte og videre gennem alle optagelserne. Man kan ikke lave gode film uden det engagement, det er tydeligt at mærke, når det ikke rigtig er der. Og jeg fortæller historier, hvor jeg har hjertet med, fordi de er fra mit eget liv«, siger Malmros, der er imponeret over mange kolleger fra den nye filmgeneration. »Men der bliver også lavet noget fake, hvor man kan efterlyse inspiration. Overordnet mangler der måske nogle smertepunkter«. Tvivl Den kommende film, 'Kærestesorger', om 1960'ernes og Nils Malmros' gymnasiekærlighed, er en selvstændig film i forlængelse af 1981-filmen 'Kundskabens Træ' om 1950'ernes og Nils Malmros' mellemskoletilværelse. Hvor 'Kundskabens træ' beskrev den fortrængte seksualitet, kommer nu opfølgeren om en ung forelsket gymnasieelev, der får den, han vil have - og kommer i tvivl: »Hvis du i den alder har vundet den udkårne, er du pludselig fuld af forbehold: Hvad er der ovre på den anden side, er der en, der er mere spændende? Men når du så brændes af, bliver du først rigtig forelsket«, siger Nils Malmros og citerer fra romanforlægget bag sin film om 'Barbara': Den, der er gået gennem livet uden at have været ulykkelig forelsket, er gået fattig gennem livet. For Nils Malmros, der er berømmet for sin 'papegøjeteknik', hvor han har instrueret børnespillere i at sige, som han vil have det, er det anderledes at arbejde med amatørspillere i en alder, hvor umiddelbarheden har fortonet sig. »Jeg har i stedet måttet caste efter, hvem der kunne spille selv. Det betyder også, at der virkelig er kommende skuespillere i dem her«, vurderer personinstruktøren. Uigenkaldeligt ... Efter Malmros' egen gymnasietid i Århus fulgte livet i 70'erne på universitetet. Får vi den epoke på film næste gang? »Nej. Ikke fra mig. 70'erne er faktisk utrolig spændende, og det er i virkeligheden underligt, at der ikke er lavet film om universitetslivet i den periode. Den indre stalinist kom jo virkelig på prøve ... Men jeg var der ikke, så jeg kan ikke lave den. Mens mine venner besatte universiteter, lavede jeg 'Lars Ole 5.c' og var 12 år gammel«. Hvad der i stedet kommer af senere Århus-film med Malmros-dialekt, og om der overhovedet kommer nogen, har instruktøren ingen anelse om. Men de sidste dages avisrygter om hans død - eller i hvert fald farvel som instruktør - er stærkt overdrevne, understreger han: »Uden at ville være krukket, har jeg det sådan, at jeg føler, at jeg er færdig efter den her film. Jeg er så totalt optaget af den, det er den, jeg laver her og nu, og jeg føler, at der ikke er mere at fortælle bagefter. Men det har jeg jo omvendt følt og sagt hver eneste gang. Som min mor har sagt hver gang inden endnu en rejse til Grækenland: Det her er den uigenkaldeligt næste tur. Tættere på kan jeg nok heller ikke komme det: 'Kærestesorger' er min uigenkaldeligt næste film«.