CD-udgivelsen af Poul Ruders' opera 'Tjenerindens fortælling' roses søndag til skyerne i en anmeldelse i avisen The New York Times. Det hedder bl.a., at den danske komponist i sin forståelse af genrens muligheder kan sammenlignes med Giuseppe Verdi, specielt når det gælder om at anvende operaen til politiske og andre budskaber. »Ruders har fundet en dybt fængslende måde til at fortælle en historie så sprængfyldt med polemisk indhold, at den ville have taget magten fra enhver, mindre betydende komponist«, skriver den ansete amerikanske avis. 'Tjenerindens fortælling' havde premiere på Det Kongelige Teater i marts 2000. Operaen er baseret på Margaret Atwoods roman om en skrækversion af et fremtidssamfund. Librettoen er oprindelig skrevet på engelsk af Paul Bentley og oversat til dansk af Poul Ruders. CD'en er en live-optagelse fra Det Kongelige Teater og lavet som co-produktion mellem teatret og Danmarks Radio. Michael Schønwandt dirigerer, og de to store roller synges af mezzosopranerne Marianne Rørholm og Hanne Fischer. Ifølge The New York Times vil en engelsksproget opsætning af operaen kunne opleves i 2002 i London og året efter i Minneapolis.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø