Hvad er din kulturpolitiske vision? »Vi skal væk fra en diskussion om bevillinger. Jeg synes faktisk, at kulturpolitik set på en lang bane desværre er ret åndløs, for det handler altid om, hvorvidt der skal være 5 procent mere eller mindre. Det kan være en relevant diskussion, men der må være mere i det end som så. Jeg ønsker mig en anden kulturkamp end den, vi har haft de seneste ti år, for den har ikke været særlig liberal. Den har ikke haft friheden og frisindet i fokus. For os handler værdi- og kulturkampen om at styrke det enkelte menneske i forhold til staten, og det handler om retten til at være forskellig, om retten til mangfoldighed. Det er hele vores tilgang til kulturpolitikken«. I jeres præsentation bruger I fem linjer på kulturpolitikken. At I vil støtte nationalarven gennem de kulturbevarende institutioner som Det Kongelige Teater, Nationalmuseet og Rigsarkivet, og så vil I give penge til public service? »Det er de to vigtige områder for os. Derudover er det væsentlige princip, at hvis noget kan klare sig på kommercielle vilkår, skal det ikke støttes. Derfor har vi også sagt, at hele området efter et valg skal gennemgås med en tættekam og analyseres, så vi kan finde ud af, hvad der kan klare sig selv, og hvad der måske i mindre grad kan klare sig selv, og hvor der er brug for, at det offentlige træder til. Eksempelvis tvivler jeg på, at symfoniorkestrene kan klare sig på markedsvilkår. Der vil selvfølgelig være nogle områder, hvor det er mere gråzoneagtigt«. Hverken en spareøvelse eller en investeringsøvelseHvem skal afgøre, hvad der kan klare sig uden støtte? »Det skal være enten folk i Kulturministeriet eller uafhængige konsulenter, og det skal i hvert fald ikke være folk selv, for de vil enten mene, de får det, de har brug for, eller at de skal have mere«.

LÆS ARTIKEL DF's kulturpolitiske ordfører: »Sproget er under pres«

Hvordan skal bevillingerne så være, når det er afgjort, hvem der har brug for støtte?

»Overordnet er det hverken en spareøvelse eller en investeringsøvelse. Vi vil bare bruge borgernes penge bedst muligt, og det kan ingen vel have noget imod, medmindre de sidder og tænker, at de faktisk i dag får mere, end de har fortjent. Det er i de rige samfund, at åndslivet har størst mulighed for at blomstre, og ved at skabe vækst i samfundet skaber vi også mulighed for, at kunstnerne kan udfolde sig, så vi andre kan få glæde af det. Budskabet er på ingen måde, at vi ikke har brug for kunst og kultur. Snarere det modsatte«.

Vil støtte upcoming kunstnere
Hvad med kunstnerne? Hvem af dem kan klare sig på markedsvilkår?

»Hvis du tænker på støtten fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, mener vi, at det i lidt for høj grad er de samme mennesker, der udbetaler støtte til de samme mennesker. Vi vil primært støtte konkrete institutioner på den ene side og på den anden side upcoming kunstnere«.

Og hvor længe kan de så være upcoming?

»Det er et godt spørgsmål, men på et tidspunkt kommer man jo dertil, at man enten slår igennem og er et talent på vej op, eller også er man det måske ikke«. Men man kan jo finde kunstnere, som er højt anerkendte, men hvis talent ligger inden for en del af en kunstart, hvor det kommercielle break aldrig kommer. Derfor kan de alligevel være vigtige? »Det kan da godt være, man kan finde eksempler på det, men jeg tror, det var Leif Davidsen, der sagde, at det ikke havde været noget problem for ham at være forfatter i den periode, hvor han stadig var ansat i Danmarks Radio. Det var hans bøger ikke blevet dårligere af. Masser af litteratur og anden kunst bliver lavet, mens folk har andet arbejde ved siden af. Jeg synes, vi skal støtte nye kunstnere, men det er også fair, at samfundet siger, der et sted må være en kant«. Så vil der ikke være mange, der skal have penge i Kunstfonden eller Kunstrådet? »Man skal bruge deres puljer på en anden måde. De skal bruge pengene på at støtte nye kunstnere«.
Kunstnere kan godt lide Liberal AllianceHvad tror du, folk vil sige til det? »Vi foreslog det i februar i Berlingske, og det reagerede ingen på«.