Niels, der står i avisen, at du tripper. Hvad er du på?

»God mad og vin. Det er det, jeg tripper på«.

I indrykkede en annonce, hvor der stod: »Vi tripper for at byde jer velkommen«.

»Kun på god mad og vin, Henrik. Det kan godt være, der er blevet solgt mange forskellige ting på Israels Plads. Men det er altså mad og vin, der er vores trip«.

Niels, jeg var jo inde i Torvehallerne forleden, da I havde den der generalprøve.

»Ja! Super«.

Og altså. Det var da meget sjovt sådan lige at komme en tur til Hellerup på vej hjem fra kontoret.

»Jamen, synes du da, det er meget Hellerup-agtigt, Henrik«?

Jeg vil sige det på denne måde: Jeg er sgu glad for, at Ritt Bjerregaard ikke er død. Hvis hun var, ville hun vende sig så mange gange i sin grav, at hun fik brug for en femværelses.

»Jeg synes nu ellers, vi har en af de billigste fiskehandlere i byen. Vi har en af de billigste ostehandlere. Vi har en butik, der sælger spanske delikatesser, som er...«

Hvad for noget? Det er kager, chokolade og wienerbrød over hele linjen, mand! Ritt sagde jo ellers, at vi skulle have en torvehal med billig, sund og økologisk mad?

»Det er der masser af, Henrik. Det behøver du ikke at være bange for. Der er både grønthandlere, fiskehandlere, slagtere og delikatesseforretninger. Der kommer masser af god torvestemning, hvor man kan få en god handel«.

Jeg fik i hvert fald, helt gratis, en flødebolle med marcipan og polynesisk vanilje.

»Ja, det var da billigt«.

Tag jer dog sammen: salt fra Det Døde Hav, hvad helvede skal vi bruge det til?

»Ja, salt kan man jo bruge til at salte maden, og køber man polynesisk vanilje, støtter man jo nogle fantastiske kulturer i Polynesien.«

Ja. Hvis man har råd til at tage til Hellerup hver dag.

»Det behøver man så ikke længere. Nu kan man få det på Israels Plads«.

Det er det, jeg mener. Jeg har sgu ikke råd til at tage til Hellerup hver dag i forvejen?

»Nej, okay. Jamen...«

Det er jo en kæmpe slikbutik! Her hedder det så bare Axoca by Anton Berg, Summerbird og Agnes Cupcakes, for Christ’s sake!

»Ja, Axoca er et af de firmaer i Danmark, der laver alt fra bunden. De køber selv deres kakaobønner og ...

Hør her. Fiskehandleren solgte haj og spurgte, om jeg ville have en pinot noir fra Sydafrika. »Hold nu kæft, fiskefjæs«, sagde jeg så.

»Så er det godt, det var på torvet, hvor folk jo godt kan tage en hård tone«.

Ved du, hvad jeg sagde til hende fra Bornholmer-butikken?

»Nej«.

»Har du nogen røgede sild«, sagde jeg. Så blev hun sur. For det havde hun ikke. Men hun havde lakrids og økologisk rabarbersaft fra Bornholms mosteri. Til 25 kr. flasken

»Havde hun også pølser og oste fra Bornholm«?

»Har du en røget sild, moster«? Næh, det havde hun ikke. For den kan ikke tåle at blive vakuumpakket, sagde hun. Jeg forstår sgu godt, der er mange røgerier, der er holdt op med at ryge derovre.

»Du kan jo få røgede sild over på fiskestadet Fiskekajen. Du så kun et lille udsnit der forleden. Det var jo en lille lukket generalprøver for venner, familie og forretningsforbindelser. Der er meget mere, når vi åbner rigtigt«.

Nå, det er jeg glad for. Jeg har sjældent været indenfor og følt mig så meget udenfor samtidig.

»Var du da hverken ven, familie eller forretningsforbindelse?«

Jeg er Djævlens Advokat, Niels! Men ærlig talt, hvor er I henne? Det er jo ikke et sted for almindelige mennesker. Hvor er der fire bananer for en tier, Niels?

»Udenfor. De var der bare ikke forleden«.

I har lavet nogle kæmpestore haller. Men de eneste, der er til at handle med, er udenfor?

»Noget passer indendørs, og noget udendørs. Det er svært at bygge en slagterbutik op udenfor«.

Nå, virkelig? Hvordan har reaktionen ellers været på arkitekturen?

»Det ved jeg ikke rigtigt, Henrik. Men du skulle da tage en snak med Hans Peter Hagens, der har tegnet det hele«.

Det eneste, jeg vil sige til ham, er: Hvis han absolut skal bygge det hele i glas, så kunne han lige så godt have bygget en glaspyramide. For det dér bliver helt sikkert nogens gravmæle. Når lortet så er revet ned igen, har jeg en god idé: Vi tager nogle stilladsstænger, noget sejldug, nogle hundrede meter reb og en vandslange i hver ende af torvet. Så henter vi friske fisk fra havnene og kød og grøntsager fra landet. Jo hurtigere, vi får varerne ind på torvet, jo friskere er de. Det er jo ikke så svært, vel?

»Vi har jo nogle fødevaremyndigheder, der har visse lovkrav, og dem er vi nødt til at efterleve, Henrik. Jeg kan godt lide din idé. Men det er nok lidt urealistisk«.

Men jeg i hvert fald glad for, at I ikke er de eneste pushere på Israels Plads.

»Jeg er så glad for, at vi kan nøjes med at pushe de lovlige varer«.

For indtil videre er polynesisk vanilje lovligt?

»Det er yderst lovligt. Og du kan spise den med god samvittighed«.

FACEBOOK