Orthon-bevægelsen havde aflåst deres bunker og ventede på, at rumvæsenet Orthon ville manifestere sig for universet senest med første sekund af julemorgen 1967. Tiden var ved at rinde ud.
En lang række forbløffende sammenfald havde ramt den københavnske festmusiker Aage Jensen de seneste 14 år.
Ikke nok med, at han havde modtaget 81 rimende vers via en slags guddommelig inspiration, han havde også i årevis arbejdet på tegninger og udregninger til en maskine, som han ikke vidste hvad var, men dog forstod overgik konventionelle videnskabsfolks fatteevne.
Den store danske atomfysiker Niels Bohr afviste at mødes med ham, da emnet gik ud over, hvad hans Instituttet for Teoretisk Fysik arbejdede med. Sådan gik det hele vejen rundt, når han talte med de såkaldt lærde.
Ingen lyttede
Selv havde Aage Jensen kombineret udvalgte vers fra en mystisk rebus, Summa Summarum, med en række automatbreve, som en bekendt havde skrevet i en slags trance.
Dem tilsatte han tal fra Keopspyramiden, foretog en række beregninger og tegnede en maskine, der skulle være en ny fredelig energikilde.
Modsat den kendte atomkraft, hvor man spaltede atomer, kunne hans maskine generere atomer. Det byggede på den universelle energi gemt i pyramiden og trak sin kraft fra »en elementarpartikels ukendte punktmagnetisme ensbetydende med en kerneudviklingsproces«, som han skrev rundt til pressen.
Men ingen lyttede. Heller ikke Orthon-folkene, som han kontaktede langt tidligere på året. Jo, de var da interesserede i hans maskine, men hurtigt fik de andet at se til.
End ikke i december, hvor Aage Jensen havde haft en tilbagevendende drøm, der forudså, at Orthon-gruppens beskyttelsesrum på en mark ved Borup blot var en skinmanøvre, blev der lyttet til ham.
I drømmen besøgte Orthons talerør, Knud Weiking, ham grædende, fuldstændig i vildrede og spurgte ham til råds. Aage Jensen forklarede ham, at hændelserne i Borup udelukkende havde til formål at gøre profetien alment kendt og vildlede offentligheden, mens den virkelige profeti gik i opfyldelse i al ubemærkethed.
Siden havde Aage Jensen forsøgt at gøre sin udlægning af sagen - at hans atommaskine var opfyldelsen af profetien - kendt for offentligheden, men pressen gad ikke skrive om det.
Som en sidste desperat handling forsøgte han at ringe til Knud Weiking juleaftensdag. Telefonen var død.
Forvirring i Brønshøj
Hjemme hos Knud Weiking i Brønshøj var der lagt op til en stille og rolig juleaften med den nærmeste familie. Der var ingen planer om kontakt med hverken folkene i Borup eller med pressen.
Det ved vi, fordi den økonomistuderende Bøje Larsen havde infiltreret bevægelsen for at skrive speciale om, hvad der sker, når profetier fejler. Han var hos Weiking juleaftensdag, og sent om aftenen indtalte han sine oplevelser på bånd og nedskrev bagefter observationerne fra den sælsomme dag:
»Knud Weiking var meget svag - meget forvirret - meget rystet og mere usikker, end jeg nogensinde har set ham«, begynder han.
Skønt telefonen var i stykker, kom der pludselig et opkald igennem. Det var Aage Jensen, som fortalte om sin drøm, og da forbindelsen var for dårlig, besluttede Knud Weiking modvilligt at tage ud til musikeren. Bøje Larsen tog med.
Her skal det lige opfriskes, hvad det var for en profeti, som Orthon-folkene i Danmark byggede meget af deres tro op omkring.
I 1961 havde en mystisk skikkelse - som skulle være lig Orthon - åbenbaret sig for en engelsk ejendomsmægler og sagt disse ord: »Senest med det første sekund af den første time af den syvende julemorgen fra nu af vil jeg have åbenbaret mig for universet ved hjælp af en atomkerneudviklingsproces«.
Åbenbaringen i tegningerne
Den sætning blev omdrejningspunkt for bevægelsens overbevisning om, at atomkrigen ville rasere Jorden senest juledag 1967. Men musikeren Aage Jensen havde også læst åbenbaringen og var kommet frem til en ganske anden konklusion.
Han havde tegnet et maskine, der skulle kunne skabe atomer i stedet for at spalte dem. Og ved et foredrag i Psykisk Forening 3. november havde han præsenteret sine tegninger for publikum.
