Sarah, jeg ringer jo sådan set til dig i kærlighedens navn.

»Ja. På grund af vores Valentine-udstilling?«.

Som I så kalder ’Kongernes kærlighed’. På forhånd forekommer det mig jo ret blasfemisk.

»Blasfemisk. Hvorfor det«?

Der er vel sjældent nogen konger, der har giftet sig af kærlighed. Det gjorde de jo af politiske grunde. Oven i købet havde de så en stribe seksuelle forbindelser med løsagtige kvinder ved siden af.

»Sådan vil jeg ikke sige det. Faktisk var mange af kongerne ret monogame i deres forhold til deres elskerinder«.

Monogame? Lige bortset fra over for dem, de var gift med?

»Ja, det er rigtigt«.

Den udstilling virker som en brutal promovering af både tvangsægteskaber og prostitution.

»Så langt vil jeg nu ikke gå. Men det er da klart, at det er lidt på kanten. Men kongerne var jo nødt til at leve i disse arrangerede ægteskaber. De var nødt til at finde deres kærlighed ved siden af. Det gjorde de så med disse andre kvinder«.

Djævlens Advokat til DAD-frontmand: »Hvor meget har du egentlig selv skrevet?«Det er da godt, værdikampen er overstået. Det er jo den rene tøjlesløshed. »Nej, det kan man ikke sige. Det var jo kvinder, som levede i et fast forhold med kongen, samtidig med at han havde et fast forhold til sin dronning. Ofte blev de elskerindeforhold indledt, efter at forholdet til dronningen var forbi«. Bortset lige fra Henrik og Margrethe kan du så nævne et eneste kongeligt ægteskab, der er baseret på kærlighed? »Frederik VII og grevinde Danner var jo sammen af kærlighed. Det var ikke noget, borgerskabet brød sig om. Men han ville have sin grevinde Danner. Så sådan blev det«. Men først havde han så lige konen jo.

»Han havde vist et par stykker først, som han så blev skilt fra«.