Rust og ir. Det er patinerede overflader, der vil dominere Morten Strædes tre skulpturer i Spydspidsens nye byrum. Øverst i kobber er det 'Skytsenglen' foran Brohus, tv i Cortenstål 'Den hemmelige have' ved Rantzausgade og til højre en række af de skulpturelle runde plinter i granit, der er spredt ud over byrummet.
Foto: Finn Frandsen

Rust og ir. Det er patinerede overflader, der vil dominere Morten Strædes tre skulpturer i Spydspidsens nye byrum. Øverst i kobber er det 'Skytsenglen' foran Brohus, tv i Cortenstål 'Den hemmelige have' ved Rantzausgade og til højre en række af de skulpturelle runde plinter i granit, der er spredt ud over byrummet.

Kultur

Nørrebros nye byrum er mest til gennemfart

Spydspidsen på Nørrebro byder på et fint forarbejdet kvarterløft, men er mere et billede end et egentligt sted.

Kultur

Måske bilister har lagt mærke til Morten Strædes skulptur Bymuren, når de kører ud ad Åboulevard og lige har passeret under Dissing og Wetlings fine gang- og cykelbro Åbuen: Med sine rustrøde gavle og tårne ligner skulpturen et forstørret piktogram for et byskilt skåret ud i stål.

Set fra bilruden virker den lidt kaotiske skulptur noget anmassende placeret i forhold til hushjørnet og brofæstet. Men det er også meningen.

Foruden dens værdi som skilt og skulptur, fungerer den nemlig både som en trafikskærm, der beskytter hushjørnet, og som en port ind til tre nye bagvedliggende byrum tegnet af Torben Schönherr og udsmykket af billedkunstneren Morten Stræde.

Byrummene strækker sig langs Nordbanens forhenværende jernbaneterræn, som i dag løber gennem Frederiksberg og Nørrebro som en grøn kile. Den er et åndehul i det tætte brokvarter, og her er en grøn cykelrute på tværs af byen blevet anlagt.


De tre byrum er markeret af hver sin skulptur. Foran Brohuset er det en (næsten) figurativ bronzeskulptur, Skytsengel, der troner med et guldspejl i hånden over en fordybning i brostensbelægningen.

Med en underdimensioneret rist i bunden skulle dette kar efter sigende forsinke regnvandets afløb, men jeg har endnu kun set det tørt, også efter en byge.

Men ideen med at bruge regnvand rekreativt er kommet for at blive. Det vil vi se mere af, og løsningen her med et forholdsvis stort kar nedsænket i belægningen er fin – og en udfordring, men nok ikke direkte farlig, for svagtseende.

Den sidste plads ud mod Rantzausgades bussluse er domineret af skulpturen ’Den hemmelige have’ – en cirkelrund have, som man ikke kan komme ind i, men kun se på udefra gennem et svært rustfarvet stålgitter med blomstermotiver.

Mangler afgrænsning

Umiddelbart erdet den skulptur og plads, der fungerer bedst, netop fordi den definerer sit rum ved en klar afgrænsning.

For er der noget, man kan savne i Spydspidsens hele stræk, er det afskærmninger og inddelinger. Noget, der kan markere overgange mellem offentlige og halvprivate zoner.

Den krydsende infrastruktur resulterer i et sjældent niveauskift i byen, som alt andet lige burde lægge op til dramatik og hemmelige oplevelser.

Men bearbejdningen af græsskrænterne, der ender i solide kanter udført i beton og stål og den endnu spæde løvbeplantning giver ikke mange overraskelser fra sig. Det er det aflange forløb langs cykelstien og læsningen af den fine form i en slynget gangsti, der er prioriteret.


Men alt dette foregår i det samme ubrudte rum. Selv ganske flotte bearbejdninger i fine materialer og med pudseløjerlige skulpturer hindrer ikke, at det hurtigt er overskuet, og derfor også bliver lidt kedeligt.

Det gamle jernbanetracé fortsætter om på den anden side af Jagtvej, hvor Steen Høyer og GHB Landskabsarkitekters helt anderledes afvekslende Nørrebro Park ligger.

Sammenlignet med den er de nye byrum betydelig ordentligere og kedeligere – også når man suser igennem dem på cykel.

Der er ellers masser af siddemuligheder strøet gennem Spydspidsens rum, enten som fritstående runde møbler eller indlagt i skulpturerne eller i kanterne, det er alt sammen rigtig fint, men den meget åbne udformning indbyder ikke til ophold.

Spydspidsens byrum har hverken rigtig park- eller pladskarakter, de fungerer mest som fint forarbejde gennemfartsrum og som forpladser til de omgivende etageejendomme.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce