Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Provokatør. »Jeg er nok en provokatør. Jeg synes, det kan være nødvendigt.« siger Cirkelines 72-årige far, Jannik Hastrup.
Foto: Joachim Adrian

Provokatør. »Jeg er nok en provokatør. Jeg synes, det kan være nødvendigt.« siger Cirkelines 72-årige far, Jannik Hastrup.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jannik Hastrup: »Vi er ved at blive et nummer for puritanske«

Filminstruktør, Jannik Hastrup, i samtale med Politiken.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som barn var jeg nok ligesom Frederik (musen fra ’Cirkeline’, red.), og jeg udviklede jeg mig til lidt af et damp-barn. Jeg har stadig den rastløshed i mig, men det er en fordel, når man laver tegnefilm, for ellers kan man sidde med den samme tegning i dagevis.

Orgelbygger, keramiker, sølvsmed, gartner. Jeg har været i lære og arbejdet med en masse forskelligt. Men det blev så tegnefilmene.

Den danske kulturkanon er et fuldstændig latterligt fænomen. Jeg er selv med, og det er da fint, hvis der er nogle flere, der ser ’Bennys badekar’, men man skal ikke måle kunst. Ikke på nogen som helst måde.

Tidligere stod vi med udklippede papstykker under kameraet og flyttede dem med fingrene. Og i løbet af en dags tid blev fingrene snavsede og smittede af på papstykkerne, så der skulle tegnes nye. Det var ret omstændeligt. Man kunne tro, at det ville gå hurtigere med ny teknik, men det gør det faktisk ikke, for så sidder man i stedet og nusser med nogle små ting, man aldrig ville drømme om før – fordi det er muligt.

Jeg er indigneret over den måde, vi har behandlet flygtninge på i masser af år. Nogle tænker: »Vi må gøre noget«, så vi går ud og samler ind næste søndag. Jeg kan bruge mit håndværk.

Jeg er perfektionist, men aldrig så meget, at jeg går ud fra en film med underskud. Flemming (Quist Møller, red.) og jeg har altid regnet nøje på, hvor meget vi skal have, og hvad vi skal bruge af tid på en film. Nåede vi så frem til, at vi skulle bruge 17 dage, så regnede vi baglæns og så, hvor mange minutter vi skulle lave om dagen. Vi var jo begge gift og havde børn, så der skulle penge i kassen.

Jeg var 19 år, da jeg fik mit første barn. Hun blev født derhjemme, for da jeg ringede og sagde, at veerne var i gang, troede jordemoren, at jeg bare var nervøs, så hun sagde, at der var god tid. Så blev barnet født, og så ringede vi jo til hende igen og sagde: »Nu er barnet født, hvad skal vi så gøre?«.

Når vi rejser, prøver vi at finde nogle spændende steder at spise og hente inspiration, og jeg kan godt lide at lave mad, helst noget med fisk. Det sidste, jeg har lavet, er bacalao: klipfisk, der er udblødt og skåret i skiver som carpaccio og lagt i olivenolie med kapers.

Jeg laver ikke politiske film. Eller rettere: Alle film er politiske

Jeg laver ikke politiske film. Eller rettere: Alle film er politiske. ’Far til fire’, ’Min søsters børn’, hvilke som helst film – der ligger en politisk holdning bag. Min nye asylfilm om Solén er heller ikke politisk. Men den beskæftiger sig med et emne, der er politik i.

På et tidspunkt var Kattens Værn ude efter mig. Den spanske diktator Franco havde henrettet seks mennesker i Burgos, mens jeg lavede ’Cirkeline’-film, og jeg tænkte: Så lad os kalde den onde kat i filmen Franco. Men Kattens Værn kunne ikke lide, at man opkaldte så venligt et dyr som katten efter Franco. Jeg blev også kaldt til samtale om det hos DR’s daværende programchef, Mogens Vemmer. Det går ikke med »Franco«, sagde han. Så ændrede vi navnet. Til Mogens.

Jeg er nok en provokatør. Jeg synes, det kan være nødvendigt.

Det har aldrig nogensinde været min ambition at lave kunst eller kunstværker. Jeg laver tegnefilm.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folk taler om bekvemmelighedsflygtninge. Bare ordet! Danskere, der tager til Jersey og Luxembourg og Liechtenstein for at spare penge – dem kan man kalde bekvemmelighedsflygtninge.

Jeg er helt imod voldsfilm. Tarantino er slet ikke mig. Jeg kan ikke se, hvorfor man skal se mennesker blive smadret. Man kan jo tænde for tv. Det er nok ...

Jeg tænker tit over, at man ikke vil lade børn se voksne, der ryger, på film. Men hvis man mener, at det kan smitte af på børnenes livsstil, så kan jeg ikke forstå, at man ikke forbyder vold. Det kan vel også smitte af?

I min nye film om pigen Soléns historie smider Assad fra Syrien masken. Der er et dødningehoved bagved, og så smadrer han hånden ned i nogle løbende mennesker. Tegnefilm giver en vis afstand, der gør, at man kan holde ud at se på noget råt. Hvis vi havde ladet Solén fortælle sin families historie til kameraet – jamen, det havde ikke været til at bære.

Måske var det inspireret af de sortes historie, som jeg havde læst om. I hvert fald begyndte jeg allerede som 14-15-årig at spille jazztrompet, og i mange år troede jeg, at jeg skulle være jazzmusiker. Eller keramiker.

Jeg har lige været i Sevilla for at høre flamenco – det går lige ind i sjælen. Mit spansk er dårligt, men man kan tydeligt fornemme, hvad de synger om.

Trompeten er et meget utaknemmeligt instrument, for du skal blæse på den hver dag, for at embouchuren holder. Læbemusklerne skal trænes hver dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi er ved at blive et nummer for puritanske: Så er det pludselig for meget med kaptajn Haddocks pibe og druk og bandeord, men det kan man da ikke røre ved! Tænk, at man er sart med det og så samtidig kan lade folk vente 10 år i en flygtningelejr uden at gøre noget.

Jeg kan godt lide at gå på kunstmuseer og se, hvad de gamle mestre kunne. For nylig var jeg inde på et museum i Spanien, hvor de havde gamle tegninger af ham bondemaleren fra 1500-tallet, Brueghel. Det er fantastisk at stå en halv meter fra tegningen og se teknikken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden