Det begynder, kort tid efter at de kommer til Kongelunden. Anført af Abdi er nogle af drengene på asylcentret efter Malik.
De driller ham, de ydmyger ham, og en dag forhindrer Abdi ham i at komme med til finalekampen i skolens fodboldturnering. Den kamp, Malik har glædet sig sådan til.
Når han spiller, tænker Malik, at han gør det til ære for sin storebror Whalid. Inden Malik, hans lillesøster og forældrene flygtede med en lastbil fra krigen i Afghanistan, var Whalid blevet dræbt. Malik så ham bagefter.
»Hovedskallen var flænget åben, blodet og noget af hjernen flød ud og blandede sig med den stampede jord på gulvet«, husker hovedpersonen Malik i den danske forfatter Sissel Bergfjords ungdomsroman ’Blå vrede’.
Hårde minder at læse
Malik tænker meget på sin døde bror. Nogle af detaljerne i hans minder er meget hårde at læse, men de hører med:
»Man må godt gå planken ud. Man må gerne være lidt rå, hvis der er en mening i det i forhold til fortællingen. Børn kan godt klare det. Man skal selvfølgelig ikke læse ’Blå vrede’ op for en 3-årig, men en 11-årig kan godt tåle at læse om alvorlige emner«, siger Sissel Bergfjord, der nu ikke lader blod flyde hele vejen igennem ’Blå vrede’.
Poetisk fortælling fra asylcenter er en smuk og klog bogMen volden er der. Både den fysiske og den psykiske, og det altså ikke kun i Afghanistan. I romanen er temaet mobningen af Malik på Kongelunden og Maliks hævn. På et tidspunkt tvinger drengene under Abdis ledelse Malik til at trampe på sin kanin. Det får en voldsom vrede op i Malik.
Sissel Bergfjord ser ikke kun Maliks hævn som destruktiv, men også som noget frigørende i drengens udvikling:
»Det er ikke godt at hævne sig, og selvfølgelig er det noget lort, Malik laver. Men det med hævn og vold kan være så kompliceret. I Maliks tilfælde bliver han terroriseret i voldsom grad af en anden dreng. Det varer længe, før han reagerer over for sin plageånd. Da han gør det, forvandler han sig fra at være et offer til at være en, der sætter en grænse«.
Opvækst på asylcentre
Sissel Bergfjord har mødt flere flygtningebørn, mens hun fra efteråret 2006 og et års tid frem var weekendvagt på Kongelunden ved Dragør. Hendes job var at tage telefonen, udlevere post og eventuelt medicin til beboerne og tjekke, at alt var okay på asylcentret.
Da hun for halvandet år siden fik ideen til ’Blå vrede’, besøgte hun Kongelunden igen for at lave research. Nogle af de samme børn var stadig på centret og kommer altså til at bo størstedelen af deres barndom på et asylcenter. Det møder jævnligt kritik.
Senest rettede Europarådets menneskerettighedskommissær Nils Muiznieck kritik af Danmarks håndtering af mindreårige asylansøgere i en rapport, der udkom 24. marts.
Også Sissel Bergfjord finder det problematisk: »Nogle voksne på asylcentret er på stærk medicin, fordi de har det så skidt. En ting er, hvad børnene oplever hos deres egne forældre, som også er sårbare. Men at de så også skal leve sammen voksne, der har det virkelig dårligt – det svarer nærmest til at lade børn vokse op på en psykiatrisk afdeling. Det ville man jo aldrig gøre. Det er under al kritik«.
Savnede input
Sissel Bergfjords empati med beboerne på Kongelunden er også en bevæggrund for, at hun har skrevet ’Blå vrede’. Det er første gang, hun skriver til børn. For hende har det været naturligt at begynde også at skrive til børn. Hun savnede input og søgte ind på Forfatterskolen for børnelitteratur, og i de to år, hun gik der, udviklede hun nogle af de ideer, der blev til børnebogsprojekter, herunder ’Blå vrede’.
Når hun skriver for børn, har hun ikke hele tiden en bestemt målgruppe i tankerne.
Men hun er bevidst om, at hun i børnebøger kan sige tingene lidt mere klart, før det »kammer over og bliver for meget«:
»Unge læsere er meget følsomme. Der er tryk på hos dem, og de skal mødes der, hvor de er. De skal kunne identificere sig med det, de læser«.
fortsæt med at læse
