»D a jeg sætter blyanten til papiret, høres lyden af en hurtig bil, efterfulgt af en hidsig opbremsning, en bildør, der smækker, og løbende fødder«. Så meget drama er der ikke altid over en videnskabelig, arkæologisk blog, men denne dag på udgravningen i Kuwait var heller ikke sædvanlig. Det er eksempelvis ikke hver dag, man finder en helt ny gud. I dagevis havde Anna Hilton Soria, arkæologistuderende fra Københavns Universitet, siddet med bunkevis af oldtidsskår fra stenkar for ud af brikkerne at få samlet et puslespil om Dilmunkulturen. Dilmunkulturen kommer fra det område omkring den arabiske Golf, hvor ’Paradisets Have’ menes at have ligget – kendt fra Det Gamle Testamente og den gamle, babyloniske myte om Gilgamesh.

Stenkar
Området dækker Bahrain og kyststrækningen op til Kuwait, og her sad Dilmunfolket på handel og søfart i en tidlig version af veludviklet globalisering.

Kulturen, der havde sin storhed fra 2050 til 1800 før vores tidsregning, handlede især med det gamle Mesopotamien, men formåede også at sejle helt til Indien og Sydarabien efter kobber, elfenben og andre rigdomme.