Hvordan har de det egentlig med kunst inde på Christiansborg? Opfatter politikerne kunstnerne som en flok badutspringere, der er nyttige at have ved hånden, når nationalfølelsen skal peppes lidt op?
Er kunstnerne bare sådan nogle festlige størrelser, man kan fyre op med i alle de kulturhuse, som forsøger at lokke turister og virksomheder til øde og uhelbredeligt oversete hjørner af landet? Er kulturen den sjove hat, man ifører sig nytårsaften? Eller hvad? Ser man på politikernes engagement i Kunstrådet og Kunstfonden, som hvert år pøser en halv milliard kroner ud til kulturelle formål, så er politikerne ret så ligeglade med kulturen. Det er mere reglen end undtagelsen, at partiernes repræsentanter pjækker fra møderne. Værst ser det ud i Kunstrådet, hvor hverken Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, Mogens Jensen fra Socialdemokraterne, Pernille Frahm fra SF eller Per Clausen fra Enhedslisten har været til et eneste af de tre møder, der har været afholdt det seneste år. Så hvad sker der? Giver de fanden i kulturen? Chefens udlægning Vi beslutter at ringe til partilederne for at høre, hvor højt de prioriterer kunst og kultur. Hvordan kan det være, vi så sjældent hører flammende taler om kulturens uvurderlige betydning fra deres mund? Vi beslutter også, at vi ikke vil lade os spise af med andre end partilederne. Vi vil kun høre chefens udlægning! Og det begynder fint nok. Den radikale Margrethe Vestager tager straks telefonen. Hendes parti er repræsenteret i Kunstrådet og Kunstfonden af Marlene B. Lorentzen, der sidder i byrådet i Kolding. Hun har kun deltaget i halvdelen af møderne de to steder. Skyldes travlhed Hvordan kan det mon være? »Jeg tror, det skyldes travlhed«, gætter Margrethe Vestager. »Marlene Lorentzen er formand for kulturudvalget i Kolding, og jeg tror, det er det, der afspejler sig. Så det er ikke mangel på interesse for kulturpolitikken«. Hun synes altså, kulturen i Kolding er vigtigere end Kunstfonden og Kunstrådet? »Jo ... det giver sig selv. Men min pointe var bare, at der ikke nødvendigvis er mangel på kulturpolitik, hvis det andet, som personen gør, også har kulturpolitik i fokus«. Nu er fonden og rådet nogle af de få steder, hvor man mødes med kunstnerne. Er det en god ide at nedprioritere den slags? »Altså jeg synes, det er en bedre ide at passe de møder end ikke at passe dem. Det skal der ikke herske nogen tvivl om«. Andet end rødgrød med flødeOg Marlene Lorentzen har ikke sagt til dig, at hun har svært ved at klare de her møder? »Nej«. Vil du snakke med hende om det? »Øh ... ja ... det kan godt være, nu hvor det er blevet aktualiseret«. Men hvad med kunst og kultur i det store billede? Kloge hoveder mener, at vi i Danmark diskuterer langt mindre kultur end i masser af andre lande, for eksempel Frankrig og Tyskland.
