Solidaritet i Lemvig del 2: »Det irriterer mig, at jeg ikke kan være solidarisk«

Lyt til artiklen

Minkavleren står i døren til stuehuset og smiler til os. Han er en slank mand i blåt arbejdstøj. Navnet er Poul Erik Bagger. Vi er kørt herud, fordi vi har hørt, at han har ansat en hel del arbejdere fra Letland, hvilket jo ikke lyder særlig venligsindet, når man tænker på de mange arbejdsløse, der befinder sig på disse kanter. Det lyder heller ikke solidarisk. »Pas på, at I ikke falder«, siger Bagger og peger på den isbelagte gårdsplads. Vi skøjter hen til døren og træder indenfor i en lille gang, hvor der hænger en sort, skinnende minkkåbe, og videre ind i et rummeligt og forholdsvis lavloftet køkken, hvor der er dækket op med kaffekopper på et langt bord. Vi sætter os i den ene ende og når hurtigt frem til det med letterne.

LÆS DEL 1 Solidaritet i Lemvig: Måske skal de dumme bare have lov at passe sig selv

»Synes du, det er videre solidarisk at ansætte letter frem for danskere?«, spørger jeg.

»Nej, og det irriterer mig også grænseløst, når vi har masser af unge mennesker, der kunne varetage det her job«, siger Bagger.

Og han ser faktisk ud til at være grænseløst irriteret.


Poul Erik Bagger ejer en betydelig andel og er bestyrelsesformand i Pelscenter Vestjylland, hvor pelsen krænges af dyrene og behandles, så den er klar til at blive sendt på auktion. Her på gården avler han 30.000 mink om året.

Det er cirka ti år siden, Bagger var med til at starte pelseriet, og dengang var det danskere, han ansatte.

»Men vi havde det mest forbistrede bøvl med, at nogle kom, og nogle kom ikke, og andre havde ondt i fingeren«, siger han.

Af og til var de nødt til at lukke nogle produktionslinjer ned. Så lå der mink og rådnede. Og et enkelt skind indbringer for tiden 600 kroner, så det var ret mange penge, der kunne ligge der og lugte.

Letter dukker altid op
En mink føder kun et enkelt kuld unger om året. Ungerne kommer altid i maj. Så skal de vokse sig store og fede, hvilket går ufatteligt stærkt, for allerede i november er de klar til at blive gasset og afpelset.

Da indfinder arbejderne sig på pelscentret, hvor de knokler løs i fire måneder. Sæsonen slutter lige nu, i midten af februar.

Efter tre år med danskere begyndte Bagger at ansætte folk fra Letland. Og de fleste vender tilbage den ene sæson efter den anden. I denne sæson har der været 55 ansatte på pelscentret, alle fra Letland. Og så er der lige tre danskere i ledende stillinger.

LÆS DEBATINDLÆGHvor er solidariteten..? »Og jeg vil godt pointere, at vi har overenskomst med 3F«, siger Bagger. »Letterne får som minimum 130 kroner i timen, men nogle af dem tjener meget mere på akkord«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her