Anne-Cathrine Riebnitzsky sidder bag sit tastatur i en intens skrivestund på Als. Telefonen er blokeret for alle opkald undtaget to numre: Det ene tilhører hendes redaktør, og det andet tilhører hendes mand.
Redaktøren ringer flere gange, og til sidst afbryder Riebnitzsky sit arbejde og bliver beordret til at tage til TV 2 News København for at deltage i et debatprogram.
Men i hovedstaden vente en horde af journalister og formanden for Foreningen De Gyldne Laurbær i stedet et tv-program. Hun sidder i sminken, da formanden for Foreningen De Gyldne Laurbær, Kenneth Pedersen, åbner døren i et hårdt ryk.
LÆS OGSÅ Usædvanlig soldaterforfatter tager De Gyldne Laurbær
»Du har vundet De Gyldne Laurbær!«, nærmest råber Kenneth Pedersen, mens Anne-Catrine Riebnitzsky springer op af sminkestolen.
»Nej?! Nej, nej, nej! Det er løgn?!«, siger hun, mens hun kommer sig over det glædelige chok i et par minutter.
»Det er en pris, som jeg havde drømt om at få, når jeg var blevet voksen og dygtig. Men da slet ikke endnu«, siger Riebnitzsky.
Hun vinder boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, for sin roman 'Forbandet Yngel'. Hun er den, der har fået flest stemmer fra boghandlere i hele landet.
Vigtig bog
Anne-Cathrine Riebnitzsky var overbevist af løgnehistorien, som hun blev bundet på ærmet af sin redaktør, da hun satte sig ind i et fly på fredfyldte Als, hvor hun finder ro til at skrive. Vinderbogens handling foregår også i et fly, men i et, der er på vej hjem fra Afghanistan, hvor hovedpersonen deler opvækst med sin sidemand.
Det er en barsk fortælling om en barndom med psykisk terror og et voksenliv som soldat i Afghanistan. Afghanistan danner også rammen om hendes to forrige bøger, men denne gang fylder landet mindre og barndommen mere.
»Jeg tror, bogen rammer folk, fordi alle kan relatere til en dårlig opvækst eller kender nogen, der kan«, siger Riebnitzsky.
Her er alle års vindere af De Gyldne Laurbær'Forbandet Yngel' er Riebnitzskys tredje roman, men det er meget vigtigt for hende, at det lige er denne bog, hun vinder laurbærene for.
»Det har været den vigtigste bog for mig at skrive, fordi meget af handlingen handler om min egen opvækst«, siger hun.
Det er en tradition, at vinderen af bærene overraskes, og det er Anne-Cathrine Riebnitzsky. Så overrasket, at hun sprænger skalaer.
»På en skala fra et til ti? Så er jeg på 12. Jeg er kæmpeglad«, siger hun.
Tradition for overraskelser
Kenneth Pedersen og bestyrelsen i foreningen sad i morges og fintalte stemmerne fra landets boghandlere. Der var et ualmindeligt stærkt felt i opløbet i år, men Anne-Cathrine Riebnitzsky vandt overbevisende.
»Hun har skrevet en fagbog om kvinder i Afghanistan, som også var fuldstændig fantastisk. Men når hun gør sine historier til skønlitteratur, bliver de til mere end bare ord. De får en kødelig tyngde«, siger han.
Tidligere i dag spåede sidste års vinder Kim Leine og litteraturprofessor Anne Birgitte Richard, at Yahya Hassan ville løbe fra alle andre forfattere med laurbærene om hovedet.
»Jeg ved ikke, hvorfor Yahya Hassan ikke vandt. Måske har boghandlerne filtreret, hvad der er medier, og hvad der er litteratur«, siger Kenneth Pedersen og fortsætter:
»Måske er Yahya Hassans digtige for mærkelige, anderledes og omgæret af for meget presse«.
fortsæt med at læse







