Der var engang, hvor der var så yndigt ude på landet. Selv grimme ællinger forvandlede sig til svaner, og bønderne befriede sig for stavnsbåndet, fandt fælles styrke i andelsbevægelsen og ny viden på højskolerne. Imens hyggede Nora Malkeko sig på egnen, og romantikken flød sammen med sødmælk langt ind i danske romaner og film. Nu er gårdene blevet til bedrifter. Med længere afstand mellem sig står de og knejser over markerne som små industrier, der sender en grufuld lugt af svinemøg op mod den grå himmel og kvælstof ned i grundvandet og ud i vandløbene.
Bønderne har skiftet navn til producenter og knokler som gale på hver sin computerstyrede bedrift uden tid til eller tanke på hverken fællesskab eller kultur. Imens flyder mørke, paranoia, isolation og nedture fra landet som fossende gylle ind i danske romaner og film. Personlige referencer »Historien om dansk landbrug og den kultur, der er rundet af det, er vores store, fælles fortælling i Danmark. Den har været væsentlig – også for hele vores velfærdssamfund – og det er den sådan set stadigvæk. Fortegnet er bare lidt anderledes«, siger Johannes Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet. LÆS OGSÅDer er ikke meget 'bonderøv' tilbage i landbruget Han er selv født på landet i Vestjylland og har speciale i litteratur om og inspireret af landbrug. Johannes Nørregaard Frandsen er på ingen måde overrasket over, at hele 64 procent af danskerne mener, at »dansk landbrug har haft stor betydning for dansk kulturhistorie«, ifølge den undersøgelse, Megafon har foretaget for Politiken og TV 2. »Vi har alle personlige referencer til landbruget og livet på landet. Og hvis det ikke er nok, tager store dele af dansk litteratur og film udgangspunkt i landbruget og vandringen fra by til land. Den person, jeg kalder fraflytteren, er måske den vigtigste skikkelse i dansk litteratur i de sidste 100 år«, mener professoren. Fra land til by Ifølge professoren er kunsten fulgt med landbrugets og samfundets udvikling. Forfattere som Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen skildrede almuesamfundet på landet. Efter dem kom mere politisk bevidste forfattere som Hans Kirk og Martin A. Hansen med andelsbevægelsen. LÆS OGSÅDanskernes yndlingsemne på museum »Landbruget var i gamle dage selve grundlaget under Danmarks økonomi. Da industrialiseringen tog fart i 1870-80, stod den sådan set også på skuldrene af landbruget. En meget væsentlig del af industrialiseringen foregik ude på landet, hvor der blev bygget mejerier, slagterier og sådan noget«.
