Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 FINN FRANDSEN
Foto: FINN FRANDSEN

Fælleseje. Bornholms Regionskommune har søgt om at få eneret på ordet "Folkemødet", men har fået afslag. Dansk Sprognævn mener nemlig, det er et sprogligt fælleseje. Her ses Helle Thorning-Schmidt til Folkemødet på Bornholm sidste år.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sprogligt fælleseje: Bornholm ejer ikke ordet ’Folkemødet’

Bornholm har fået afslag på at få eneret til at bruge ordet 'Folkemødet'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Folkemødet begynder i morgen, ville Bornholms Regionskommune gerne have haft, at Folkemødet i Allinge var det eneste sammenrend af mennesker, der havde lov at kalde sig sådan. Men det er foreløbig blevet afvist af Patent- og Varemærkestyrelsen, efter at Dansk Sprognævn har protesteret mod, at Folkemødet bliver registreret som varemærke. Ordet er i mange år blevet anvendt om alt muligt andet end den årlige begivenhed i Allinge, og derfor bør det også fortsat være sprogligt fælleseje, mener Sprognævnet.

Folkemødet er det seneste eksempel på ord fra det danske ordforråd, som nogen ønsker at få registreret som varemærke og dermed eneret til at bruge i kommercielle sammenhænge. Men ordet folkemøde er langt ældre end det bornholmske folkemøde, som blev holdt første gang i 2011. Ifølge Den Danske Ordbog betyder det »offentligt møde, hvor alle er indbudt, ofte til diskussion af politiske spørgsmål«. Og derfor er ordet vores alle sammens.

»Det er er vigtigt, at man ikke får eneret til et ord, som alle bør kunne bruge. Derfor har vi protesteret over registreringen. Det kan heller ikke nytte, at f.eks. Kohberg får eneret på ordet rugbrød, for hvad skal de andre bagere så kalde deres brød?«, siger Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn.

Kommunikationsmedarbejder i Folkemødesekretariatet Geira Bjørn Olsen oplyser i en mail, at Folkemødet har søgt patent på navnet for at »sikre genkendelighed og troværdighed omkring brandet Folkemødet, som hele Danmarks politikfestival«.

»Vi hilser de mange folkemøder, der skyder op rundt omkring i landet, velkommen. Vi understreger blot, at Folkemødet – det er i Allinge«, skriver hun.

Bornholms Regionskommune mener også, at det folkemøde, der finder sted på Bornholm, har givet ordet karakter af et egennavn. I en indsigelse til Patent- og Varemærkestyrelsen efter afslaget skriver Folkemødets sekretariat blandt andet:

»(...) vi skal sikre os, at ingen misbruger den goodwill, vi har opbygget omkring det at holde et folkemøde. Kort sagt – alle kan holde et folkemøde – men det er kun os, der kan holde Folkemødet«.

Uenighed om maosko

Patent- og Varemærkestyrelsen vil ikke udtale sig til citat, fordi der er udskrevet folketingsvalg, men i styrelsens afslag hedder det blandt andet, at »mærket mangler særpræg«. Når et ord skal registeres som varemærke, skal det nemlig helst søges for andre ting end det, det faktisk er beskrivende for.

Apple er et varemærke for elektronikvarer, men ville ikke kunne registreres som varemærke for æbler. Og det er det, der er problemet med ordet Folkemødet: at det beskriver det, det er. Nemlig hvad styrelsen kalder ’kulturelle arrangementer samt underholdningsvirksomhed’.

Hvis et ord er så indarbejdet, at alle alligevel associerer det med et bestemt firma, kan man i visse tilfælde få det registreret, selv om det beskriver den vare, man faktisk sælger.

På den måde lykkedes det Berlingske Media at få registreret varemærket Weekendavisen for deres fredagsudgivelse, fordi deres mangeårige brug af ordet har sikret dem eneret til navnet. Så hvis nogen kalder sig Weekendavisen, kan Berlingske Media modsætte sig det – også selv om de f.eks. staver det Weekendavizen.

På samme måde har Coop i 1995 fået registreret varemærket maosko, som egentlig bare er en almindelig betegnelse for lærredssko fra Kina, fordi Irma i mange år havde solgt dem under det navn.

Sprognævnet protesterede dengang med henvisning til, at ordet allerede stod i ordbogen ’Nye ord i dansk’ og havde været med i Nudansk Ordbog siden 1984 om lærredsko importeret fra Kina.

»Men den tabte vi. Patentankenævnet mente, at Irma havde brugt ordet så længe, at det var indarbejdet og kendt som deres varemærke. Og det kan altså overtrumfe, at det er et beskrivende ord«, siger Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere har Sprognævnet også modsat sig, at havnebussen, der fragter passagerer rundt i Københavns Havn, fik eneret til at kalde sig sådan.

»Det er den mest naturlige betegnelse for en busfunktion på vandet. Og den var også var blevet brugt af andre. Vi vandt sagen, så havnebussen er ikke et registreret varemærke. De kalder sig sådan, og det må de hjertens gerne. De kan bare ikke afskære andre fra at bruge den betegnelse«, siger Jørgen Schack.

Alle har ret til ymer

Selv om man har fået registreret et ord som sit varemærke, risikerer man, at ordet degenerer og ender med at blive en del af dagligsproget. Det er eksempelvis sket for varemærket grammofon, der i dag bare er en pladespiller.

I 1937 fik Mejeriforeningen registreret ordet ymer som varemærke for et surmælksprodukt. I dag har Mejeriforeningen opgivet sit varemærke, og ymer er bare blevet et almindeligt dansk ord.

Man kan heller ikke forhindre, at varemærker som f.eks. rockwool og neskaffe bliver optaget i ordbøgerne. Og det kan føre til, at de med tiden degenererer, fortæller Jørgen Schack fra Sprognævnet.

Danmark er det eneste land i Norden, der har en sproglig hotline. Over 7.000 mennesker ringer hvert år ind til Dansk Sprognævns spørgetelefon. Politiken har besøgt den populære hotline og blevet klogere på sig selv og en af konkurrenterne. Kilde: politiken.tv / Nima Hajarzadeh

»De færreste tænker over, at ord som cellofan og teflon er varemærker. Og det at de kan slås op i ordbøgerne, kan jo forstærke opfattelsen af, at de er almindelige varebetegnelser«, siger han.

I Sverige har de svenske socialdemokrater til stor irritation for blandt andre Nordisk Råd fået patent på udtrykket 'den nordiske model'. Rådet har to gange tabt klagesager om patentet og har nu anket sagen til højesteret i Sverige.

Ifølge Nordisk Råd tilhører begrebet ’den nordiske model’ alle nordboere. Medlem af rådets præsidium, Bertel Haarder, har tidligere sagt, at det er blevet »en principsag«:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man skal da ikke kunne tage patent på politiske begreber. Der er ingen, der har noget imod, at Socialdemokraterna hævder, at de opfandt den nordiske model, men at tage patent på den, det er meningsløst«, har han sagt til Politiken.

På Bornholm har man ikke opgivet at få eneret til at holde Folkemødet i Danmark. Geira Bjørn Olsen oplyser, at man senere på året endnu en gang vil ansøge om at få registreret ordet som varemærke. Og om ikke andet så i hvert fald få eneret til Folkemødets logo.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden