.jpg)
.jpg)
Spørgsmålet om, hvorvidt ondskab er et medfødt karaktertræk eller noget, der fødes og eventuelt næres af sociale og strukturelle forhold omkring individet, kan psyko- og sociologer diskutere fra nu og til dommedag.
Og det på trods af adskillige eksperimenter, der forholdsvis entydigt peger på, at ’immanent ondskab’ er vanskeligt at dokumentere, samt at de fleste mennesker kan bringes til at handle mod deres overbevisning.
Derfor er DR 3’s koncept også en forholdsvis forudsigelig affære.
LÆS OGSÅ 'Pagten' hitter endnu mere som genudsendelse
Fra begyndelsen vinkes der visuelt med en hel vognparks stænger, at det her ikke ender med frokost i det grønne, men et par etager længere nede, hvor temperaturen er noget højere, og værten har bukkehorn.
For vignetbillederne er paddehatteskyer, mord og grusomhed. Og den fængselskulisse, eksperimentet skal udføres i, medvirker også til at forudskikke resultatet.
Man bliver klogere
Kan 15 flinke, rare, venlige, hjælpsomme danske mænd bringes til at opføre sig som nazibødler? Kan menneskelig empati afmonteres? Ja, ja, ja.
Men de omstændigheder, hvorunder det sker, er stadig interessante – og modbydeligt underholdende – at være vidne til.
Det er fascismens massepsykologi som tegneserie og dertil dokumentation af de fleste psykologiske antagelser desangående.
Netflix har 76.897 unikke filmgenrerDerfor bliver man klogere.
Både på sine medmennesker – selv om man godt vidste, at de fleste af dem jo er nogle fnatugler (altså dem, som ikke er en del af ens cirkler, forstås) – og på sig selv.
Ikke mindst det sidste er spændende. For hvordan ville man selv opføre sig?
Poppet reality-tv
’Ond, ondere, ondest’ er i sin kerne dybt relevant public service-fjernsyn i en tid, hvor medierne giver taletid til antidemokrater og kryptofascister af forskellig refleksionsgrad.
Og hvor konsensus-rationalitet regerer.
LÆS OGSÅ Vi er alle blevet vores egen redaktør
Desværre går der reality i den. Og maner. Tilgang, æstetik og dramaturgi er poppet, og de indlagte benspænd for næstekærligheden er for oplagte og skarpe.
Man vil et bestemt sted hen. Man ønsker en bestemt konklusion.
Overdrivelse fremmer forståelsen på et plan, men hæmmer desværre både eftertanken og diskussionspotentialet på et andet.
Det er programmet en anskueliggørelse af mere end noget andet.
fortsæt med at læse
