Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vikingestil. 'Skuldelev 3' er et af de fem berømte Skuldelev-skibe, der har hjemme i Vikingeskibshallen og er udstillet foran Roskilde Fjord
Foto: Morten Langkilde (Arkiv)

Vikingestil. 'Skuldelev 3' er et af de fem berømte Skuldelev-skibe, der har hjemme i Vikingeskibshallen og er udstillet foran Roskilde Fjord

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF er ude på at slette sporene af vores moderne kulturarv i beton

Kommentar. Dansk Folkepartis kulturordfører har foreslået at rive Vikingeskibsmuseet i Roskilde ned og bygge et nyt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Værdikampen raser omkring Vikingeskibshallen i Roskilde. Kritikken af dens arkitektur er led i et opgør med modernismen, som fra nationalkonservativ side anses for at være en national forfaldsperiode. De slår dens forskellige internationale stilarter i hartkorn med folkefjendsk socialisme.

Kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) har foreslået, at Vikingeskibshallen i Roskilde rives ned og erstattes af en ny, der bedre kan passe på dens fem vikingeskibe fra Skuldelev, som er en særlig del af dansk kulturarv. Han mener, at den fredede bygning ikke har nogen væsentlig værdi, fordi den er i dårlig stand, og han hæfter sig ved, at dens arkitekt, Erik Christian Sørensen, i en rapport fem år før sin død selv beskrev dens tilstand som en plimsollers.

Huset er tænkt som en montre, der viser skibene i deres naturlige omgivelser, helt tæt ved fjorden

Alex Ahrendtsen forsøger at holde sig til byggetekniske argumenter og hævder, at betonhallen er for dyr at renovere og vedligeholde. Men i dens sted ønsker han sig en ny bygning opført i en vikingestil, som han mener bedre vil kunne tiltrække turister. Med dette økonomiske argument mener han, at man bør tivolisere kulturarven.

Hans kritikere derimod fastholder, at ikke kun museets indhold, men også dets fredede rammer er en del af dansk kulturarv.

En af dem, professor Christoffer Harlang fra Kunstakademiets Arkitektskole, anførte i Deadline søndag, at hallens tilstand er et eksempel på, at staten ikke holder sine huse godt nok. Han mener, at bygningen sagtens kan renoveres og indrettes til at møde nye krav til museumsfunktioner og den nødvendige beskyttelse af skibene. Det er bare et spørgsmål om at bevilge pengene, og det er i hvert fald ikke dyrere end at bygge et nyt.

Begge parter i debatten fremstår sagligt argumenterende. Det, der adskiller dem, er vurderingen af modernismens arkitektur.

Inspiration løb over landegrænser

Erik Christian Sørensen (1922-2011) fik ikke bygget meget, men blev alligevel en indflydelsesrig arkitekt. Som nyuddannet var han med til at undervise og som den første at se lyset i Henning Larsen, og siden har hans arkitektursyn blandt andet påvirket Skuespilhusets arkitekter, Boje Lundgaard og Lene Tranberg.

Erik Christian Sørensen efterlod sig to hovedværker i Danmark, hans eget hus fra 1954 og Vikingeskibshallen fra 1969. Sit eget hus så han som en moderne udgave af et bindingsværk i træ og glas, hvor konstruktionen er blotlagt og hvor sted, lys og proportioner går op i en klar enhed. I Vikingeskibshallen er det samme arkitektursyn, der gør sig gældende, blot er trækonstruktionen udskiftet med beton, som her bærer et meget større spænd.

Huset er tænkt som en montre, der viser skibene i deres naturlige omgivelser, helt tæt ved fjorden.

Erik Christian Sørensens inspirationer kommer ikke kun fra nordeuropæisk bindingsværk, de går via hans ophold i USA i efterkrigstiden til japansk byggeskik, hvis minimalkonstruktioner fik stor indflydelse på guldalderen i dansk modernisme. Inspirationerne går vidt ud over noget, der kan kaldes regional byggestil, og er i stedet udtryk for periodens gennemtrængende internationalisme. Vikingeskibshallen fortæller altså en stor historie. Den fremviser en stolthed i dansk kulturarv, vikingernes formidable langskibe, men dens rammer fortæller samtidig om, hvor vi var nået til i midten af det 20. århundrede. Til en verden, hvor inspirationer løb over landegrænser.

Undergraver historisk identitet

Det er ikke første gang, Alex Ahrendtsen ønsker at banke modernistiske bygninger ned. I debatten om Bellahøjhusene, der nu er under en storstilet renovering, ønskede han også, at man hev det hele ned og slettede sporene. Han anser betonbyggeri fra det 20. århundrede for en historisk fejltagelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan godt være, at Alex Ahrendtsens bekymring for kulturarven benytter sig af saglige byggetekniske argumenter, men med ønsket om at rive museet ned og sætte en uspecificeret bygning i vikingestil i stedet afslører han, at han er ude på slette sporene af vores umiddelbare kulturarv.

Det er ikke kun et bolværk mod klimaforandringerne, han ønsker at sætte op, men også mod de historiske kulturelle forandringer, der har skyllet ind over Danmark i tusind år

Det er den bygningsarv, som det moderne Danmark er gjort af, den form som velfærdssamfundet blev støbt i. Ved at fjerne dens få fredede spor og erstatte den med en tusind år gammel vikingestil ønsker han at vride armen om på vores historiske identitet og føre den ind i et postmoderme simulakrum af regionalisme, en forestilling om, at alt, hvad vi er og kan, har sin oprindelse i regionen. Det er ikke kun et bolværk mod klimaforandringerne, han ønsker at sætte op, men også mod de historiske kulturelle forandringer, der har skyllet ind over Danmark i tusind år.

Men måske Alex Ahrendtsens forslag kommer til at gøre den særlige hal på Vikingeskibsmuseet godt. Med sit forslag har han formået at genoplive interessen for kulturarven, både den gamle og den yngre.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden