Protestsange forbindes ofte med folksangere med langt hår og akustisk guitar, men i popmusikken er der kommet en ny bølge af protester, og de er dansable, fængende, flabede og funklende, og de kommer fra helt store navne som Beyoncé, Janelle Monae, Kanye West og nyere rappere som Kendrick Lamar og britiske little Simz. De sociale medier har givet stemme til en ny bølge af aktivister, der spreder sig fra internettet til gaderne i de store amerikanske byer, hvor der har været et hav af protester gennem de seneste par år.
SE OGSÅ
Suede minder os om, at mavebluser til mænd stadig kan vække noget revolutionærtDen vigtigste nyere protestbevægelse er Black Lives Matter, som væltede ned over den amerikanske debat som en lavine tilbage i 2013. Aktivisterne i bevægelsen bekæmper raceforskelsbehandling og særlig politimyndighedernes tendens til at trække revolveren, når der er sorte mænd til stede.
Beyoncé – ’Formation’ (2016)
Beyonce udkom med videoen til singlen ’Formation’ i søndags, dagen inde hendes optræden foran milliarder af mennesker til det årlige Super Bowl. Og det var nok ikke tilfældigt. Musikvideoen er filmet i New Orleans, hvis sorte befolkning har haft store sociale omkostninger efter orkanen Katrina i 2005.
”My daddy Alabama, Momma Louisiana/ You mix that negro with that Creole make a Texas bama/I like my baby hair, with baby hair and afros/ I like my negro nose with Jackson Five nostrils/ Earned all this money but they never take the country out me/I got a hot sauce in my bag, swag”
Har Rihanna lavet en god eller en virkelig dårlig plade?I Formation hylder Beyoncé sine sydstatsrødder og sine afroamerikanske rødder, det er nærmest som om, hun introducerer en sort nationalisme. Men det stærkeste budskaber er graffitien, hvor der står ’stop shooting us’ og scenerne med Beyoncé på den synkende politibil midt i et oversvømmet New Orleans.
Da hun trådte ind på Super Bowl’s gigantiske arena med en hær af black panther-udklædte syngende dansere, var det hendes måde at signalere til det sorte Amerika, at hun er deres popstjerne, og at hun hermed melder sig ind i den aktivistiske Black Lives Matter hær med statements som ”I just might be a black Bill Gates in the making”. Det magtfulde ved Beyoncés budskab er, at hun har kapacitet nok til at blive hørt hele vejen fra toppen af samfundet og ned til den fattigste bund, så når hun italesætter politivold og fører sig frem som en magtfaktor, har det en anden effekt, end når eliten debatterer indbyrdes i de verdensomspændende dagblade og på universiteterne. Musikvideoen er et auditorium, der bryder med klasser og sociale skel i modsætning til andre debatplatforme.
Blood Orange – Sandra's Smile (2015)
Devonte Hynes er bedst kendt under aliaset Blood Orange. Han laver soul, der leder tankerne hen på artister som Prince. Sidste år dedikerede han en sang til aktivisten Sandra Bland, der døde i politiets varetægt under mystiske omstændigheder. Hun skulle angiveligt have begået selvmord i en fængselscelle i Texas. Hun havde gjort modstand mod en politibetjent, der ville anholde hende, fordi hun nægtede at slukke sin cigaret, da han holdte ind til siden for at tjekke hendes kørekort. Dette var året efter mordet på 18-årige Michael Brown, der blev skudt og dræbt af en politibetjent, der gik fri for at blive tiltalt for drabet. Fotografier af en smilende Sandra Bland er gået verden rundt efter hendes mærkværdige død, og aktivister ærer hendes minde ved at dele fotos og aktivistiske videoer, hun lavede kort før sin død.
M.I.A – Borders (2015)
Maya Arulpragasam bedst kendt som M.I.A. er i modsætning til Beyoncé kendt for ofte at lufte sine meninger. Hendes far har været medlem af den separatistiske gruppe de Tamilske Tigre, og det har hun sunget om i sange, der har resulteret i, at hun for nogle år siden, blev anklaget for at sprede terrorpropaganda. I november sidste år udkom hun med singlen Borders. Her udstiller hun sin magtesløshed overfor den nuværende flygtningekrise. I videoen står hun i mængden af flygtningestrømme og ses både ved pigttrådshegn og i flygtningebåde.
PJ Harvey – The Wheel (2016)
Den britiske prisvindende sangerinde og poet PJ Harvey udgav i 2011 albummet ’Let England Shake’, som granskede den engelske krigshistorie og menneskehedens selvdestruktion. Det var også et antipatriotisk album, hvor hun sørgede over sit eget lands voldelige historie. I januar udkom hun med singlen ’The Wheel’ fra kommende og niende album siden debuten ’Dry’ fra 1992. Musikvideoen til sangen er filmet i Kosovo. Hun besøger de byer, der ligger øde efter de etniske udrensninger - nærmest som en form for varsel om, hvad vi kan vente os i fremtiden, når skyerne fra bomberne har lagt sig som støv i de krigshærgede zoner.
Kendrick Lamar – Allright (2015)
Den førnævnte Black Lives Matter-bevægelse har gjort et stort indtryk på den Grammy-nominerede rapper Kendrick Lamar. Lamars lyriske univers blander poesi med socialrealisme, særligt på sit anmelderroste værk fra ’To pimp a butterfly’ fra sidste år.
Musikvideoen til nummeret ’Allright’ fra albummet er i sort hvid, men viser angsten for politibilen. Videoen skildrer, hvordan det er at være på vagt og konstant leve med benene på nakken.
Kanye West - Blood On The Leaves (2013)
Hip Hop’s store egocentriker Kanye West havde en mere postmoderne tilgang til at kommentere på raceproblematiker, da han udkom med værket Yeezuz i 2013. Han samplede helt hellige borgerretighedshymner som for eksempel ’Strange Fruits’, som er blevet sunget af blandt andre Nina Simone og Billie Holiday. I modsætning til Kendrick Lamar er Kanyes indspark mere æstetisk end lyrisk. Kommentarerne ligger i titlerne, i samples og den ulmende vrede, der vrider sig igennem hele Yeezuz albummet. ’Blood On The Leaves’(eksternt link) kombinerer Kanye West dekadente liv med oprigtig smerte og historisk traume.
fortsæt med at læse
