Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stjålet. En række genstande i Ny Carlsberg Glyptoteks etruskiske samling er udgravet illegalt. Derfor sendes de nu tilbage til Italien.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Stjålet. En række genstande i Ny Carlsberg Glyptoteks etruskiske samling er udgravet illegalt. Derfor sendes de nu tilbage til Italien.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Glyptoteket leverer stjålen skat tilbage

Italien har fået Glyptoteket til at aflevere en række sjældne genstande. Museet får til gengæld lov at låne nye.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I løbet af 2017 bliver Glyptoteket en række oldtidsfund fattigere.

Glyptoteket har indgået en aftale med det italienske kulturministerium, som betyder, at museet skal levere en række arkæologiske genstande fra sin samling tilbage til Italien. Genstandene, som Glyptoteket erhvervede i 1970’erne, stammer fra Italien og har vist sig at være illegalt udgravet og eksporteret. Derfor er museet gået med til at levere dem tilbage til de italienske myndigheder, fremgår det af en pressemeddelelse.

Museet har ligget i dialog med de italienske myndigheder om genstandene siden 2008, og egentlig var det meningen, at en aftale om tilbagelevering skulle have været på plads allerede i 2013. På grund af uenigheder om formuleringer i aftalen blev processen imidlertid sat på pause i 2012, men nu er det altså lykkedes at finde en løsning.

Til gengæld for de udleverede genstande, der blandt andet tæller den berømte etruskiske fyrstegrav fra Sabina, får Glyptoteket mulighed for at låne andre italienske gravfund over længere perioder, så de kan indgå i samlingerne.

»Det, som i udgangspunkt tegnede til at blive en juridisk og politisk hårdknude, er gennem en intensiv faglig dialog blevet til en både stærk og visionær aftale«, siger Glyptotekets direktør, Flemming Friborg, i pressemeddelelsen, hvor han også siger, at aftalen »helt konkret kommer til at udmønte sig i nye museumstiltag til glæde for såvel museumsgæster som fagfolk i både Italien og Danmark«.

Sådan sagde han ellers ikke, da sagen begyndte. Da lød meldingen fra Friborg, at museet ville blive sat 40 år tilbage i tiden, hvis man gik ind på italienernes krav, som man også stillede sig tvivlende over for. Hvordan aftalen har ændret sig, har Politiken endnu ikke haft mulighed for at spørge Friborg om.

Sagen begyndte tilbage omkring årtusindskiftet, da de italienske myndigheder henvendte sig til Justitsministeriet i Danmark: De var i gang med at opklare en spektakulær sag om smugling og salg af antik kulturarv, og de bad om hjælp til bevisførelsen. To mænd – Giacomo Medici og Robert Hecht – var mistænkt for at have smuglet antik kulturarv ud af Italien og solgt den til en række amerikanske museer – og Glyptoteket.

Kan danne skole

I museumsorganisationen International Council of Museums (Icom) Danmark, glæder formand Søren la Cour Jensen sig over, at det er lykkedes de to parter at indgå en aftale.

»Det er den rigtige vej at gå, og det kan blive afgørende for lignende sager fremadrettet, fordi museet ikke bare tømmer sine hylder, men der bliver en god kollegial ordning, hvor man kan udveksle genstande«, siger han.

»Man kunne sagtens forestille sig, at det kunne danne ny præcedens for, hvordan man gør tingene – og at det også kunne række den anden vej, så Danmark kunne få nogle genstande tilbage«.

Erland Kolding Nielsen, der er direktør for Det Kgl. Bibliotek og formand for Statens Kulturværdiudvalg, glæder sig også over aftalen, men ser anderledes på dens effekt for andre museer. De internationale aftaler, der danner ramme om tilbageleveringen, gælder etisk først fra 1970 og juridisk først fra parternes ratificering af Unidroit-traktaten fra 1995 (af Danmark i 2010), og derfor gælder de kun for genstande, der er købt herefter og er ført illegalt ud ad landet. Dem er der ikke mange af på danske museer, og for genstande erhvervet før kan der ikke juridisk kræves tilbageførsel.

Det kan ikke nytte noget, at vi med grundlag i nutidens moral vil optræde moralsk over for fortiden

»Der er kun én vej, og det er forlig – ellers er der ikke noget at komme efter. Og det kan ikke nytte noget, at vi med grundlag i nutidens moral vil optræde moralsk over for fortiden. Der gjaldt andre regler dengang«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Isenkræmmeren og hans venner

Sagen omkring Glyptoteket er speciel, da den handler om genstande købt i 1970’erne, da der nok var regler om, at man ikke måtte handle kulturarv på den måde, men hvor gamle tiders kultur stadig herskede. Her havde antiksælgeren Robert Hecht et ganske særligt forhold til Glyptotektes daværende direktør, Mogens Gjødesen, og gennem årtiet kom han med større og større frekvens på museet. Så meget, at de ansatte gav ham tilnavnet ’Isenkræmmeren’.

Så ejede museet pludselig nye antikke genstande med en tvivlsom fortid. Den nu nu afdøde museumsinspektør Jette Christiansen har fortalt, hvordan hun som ung nyansat i 1971 mødte op til et bord dækket af bronzedele fra en 2.500 år gammel etruskisk fyrstegrav og så, hvordan der stadig var jord på stridsvognen og paradevognen, skjoldene og de andre jerngenstande, som var blevet købt af ’Isenkræmmeren’.

De kunne umuligt komme fra en privat samling, vidste hun. De måtte stamme fra en såkaldt rovgravning – og det gjorde de også. Med en gravko havde gravrøvere fjernet dele af en grav ved Fara Sabina nær Rom og solgt indholdet på det sorte marked. Det er blandt andet det, som nu vender tilbage til Italien.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden