En klar grænse mellem religion og folkeoplysning har altid været stort set umulig at tegne i Danmark. Her afsynges folkeoplysningens fader, præsten, digteren, forfatteren og politikeren N. F. S. Grundtvigs ’Den signede dag’ gerne, når danske spejdere afslutter en offentligt støttet KFUM-lejr.
Og salmens indvarsling af himmerigets komme lyder ofte fra højskolesangbogen, når en af landets mange folkeoplysende foreninger med samme kommunale støtte efter folkeoplysningsloven inviterer til debatter om filosofi, historie og politik.








