0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg havde skyldfølelse over ikke at være en helgen«

Louise Mieritz skulle blive 27 år, før hun for første gange drak et glas rødvin. Og for alvor brød med religionen Christian Science. »Det ligger ikke til mig bare at slippe kontrollen. Men egentlig er jeg begyndt at have en fest med at svine mig lidt til«, siger skuespillerinden, der er aktuel i både teaterforestillingen 'Den eneste ene' og filmen 'Den store dag'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Romantiske komedier er egentlig lidt forudsigelige, så det skal spilles anderledes og forudsigeligt«, siger Louise Mieritz. - Foto: Thomas Borberg

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var på alle måder en god sommer. Den 18-årige Louise Mieritz var lige blevet optaget på Statens Teaterskole, stod for at skulle flytte hjemmefra og var taget på interrail med sin kæreste. Men de nåede kun til Paris, før en fod fuld af eksem og vabler stoppede drømmen om at trave Europa tyndt med rygsæk.

Det var udelukket at tage til lægen. I stedet måtte Louise Mieritz tage toget tilbage til København. Og spendere en uge i sommerhus med sin søndagsskolelærer, hvor de begge bad for, at foden ville komme sig. Uden lægens hjælp. En uge senere kunne Louise Mieritz tage til Berlin og møde sin kæreste og fortsætte turen. Men som hun siger:

»Jeg skulle bare have haft nogen piller. Så var jeg sluppet for det dilemma og for at gå der og lide. Til at begynde med turde jeg ikke at fortælle min kæreste om den eksem. For han ville sige, at jeg skulle gå til lægen. Jeg låste mig bare inde på badeværelset på et hostel og græd og anede ikke mine levende råd. Og jeg turde heller ikke ringe hjem, for jeg ville jo så gerne på den rejse«.

Skuespilleren Louise Mieritz skulle blive 27 år, før hun for første gange drak et glas rødvin og for alvor brød med religionen Christian Science, som hendes mor havde opdraget hende i. En religion, der betød, at Louise som barn og ung aldrig har fået medicin eller taget temperatur, når hun var syg, og hvor weekenderne gik med kirkegang og søndagsskole.

»Som barn og helt ung havde jeg meget skyldfølelse over ikke at være en helgen. Og over ikke at være god nok til at bede. Christian Science er en øvelse i at hæve sig over materien. Så når man var syg, hed det sig, at den virkelige Louise aldrig var syg.

Fordi man er en genspejling af Gud, og Gud er ikke syg. Man skulle bare abstrahere fra sygdommen og fortælle sig selv, at det ikke var virkeligt. Og jo mere, man troede, jo hurtigere blev man helbredt«, fortæller hun.

Man havde kort og godt aldrig bare influenza. Der blev altid talt om noget andet, at sygdommen havde en psykologisk forklaring. Og i øvrigt slet ikke fandtes, hvis bare man var i stand til at hæve sig over den. Og at al smerte i verden ville forsvinde, hvis man bad nok.

»Det giver jo et kæmpe paradoks. Der er krig. Og der er a