De vilde aber på Gibraltar har kopieret - man fristes til at sige efterabet - menneskets dårlige kostvaner. Men det er ikke abernes skyld, at for mange kalorier er ved at blive et problem for dem. Trods forbud om fodring giver turisterne dem slik, småkager og chokolade. De første eksempler på overvægt, sukkersyge og hjertesygdomme har vist sig i abekolonien på toppen af den 400 meter høje klippe. Og dyrlægerne advarer om, at problemerne vil forværres, fordi aberne ligesom mennesker foretrækker de søde sager frem for den sunde og vitaminrige kost, de har fået i mange år. Stabil bestand For nogle år siden var det ikke overvægt, men derimod overbefolkning, der var problemet. Op igennem 1990'erne mere end fordobledes antallet af aber. I 1997 var der tæt på 300 eksemplarer, og de frække aber begyndte at blive en plage for de 30.000 indbyggere. I deres søgen efter godbidder bevægede dyrene sig længere og længere ned ad klippen. Nogle snuppede madrester fra skraldespande. Andre gik oven i købet på rov inde i husene. Men da der kom meldinger om, at mennesker var blevet bidt, greb myndighederne ind. En del af aberne blev skudt, mens mange hunner blev enten steriliseret eller fik p-indsprøjtninger. Det lagde en dæmper på bestanden, der siden har stabiliseret sig omkring de 250 eksemplarer. Legendariske aber Under Anden Verdenskrig var aberne ved at uddø. Sygdomme og hårde livsbetingelser gjorde, at bestanden faldt til kun en håndfuld eksemplarer. Men abernes overlevelse lå premierminister Winston Churchill meget på sinde. Legenden fortæller også, at aberne lavede larm og derved advarede englænderne, da fransk-spanske tropper forsøgte at tilbageerobre Gibraltar i slutningen af 1700-tallet. Churchill proklamerede, at »når den sidste abe forsvinder fra Gibraltarklippen, stryges også Union Jack«. Så han satte aberne på finansloven og beordrede flere eksemplarer importeret fra Nordafrika. Fra da af og frem til 1992 blev det de udstationerede britiske soldaters opgave at sørge for abernes ve og vel. Det vides med sikkerhed, at aberne er af den samme haleløse race, Macaca sylvanus, som findes i Marokko og Algeriet. Men der er tvivl om, hvordan og hvornår de ankom til Gibraltar. Nogle mener, at araberne indførte dem på et eller andet tidspunkt under deres flere århundreder lange belejring af den sydlige del af Den Iberiske Halvø. Andre, at det var englænderne, der kom med dem, da de besatte klippen i 1704. Og endelig er der dem, der hælder til teorien om, at aberne har haft let ved at krydse det kun 12 km brede Gibraltarstræde, for eksempel ved at hoppe om bord på et skib. Forbudt at fodre I dag er aberne den britiske besiddelses største attraktion. Der er næppe en eneste af de 7 millioner årlige turister, der ikke vandrer eller tager en taxa op ad klippen for at betragte de efterhånden halvtamme gavtyve springe rundt på bilernes tage og tigge eller snuppe godbidder fra turisterne. Det er strengt forbudt at falde for fristelsen at fodre aberne. Men mange turister blæser på det og giver aberne alt fra bananer og jordnødder til kager, slik og sandwich. Så holder de sig i ro, mens turisterne kan få deres billeder til rejsealbummet. Billeder af aber, der bliver federe og federe for hver dag.