Ingen musikalsk genre er så udskældt i disse år som den hårdkogte amerikanske, gangsta hip hop. Måske fordi ingen andre genrer er så populær, når det kommer til nogle af de yngste lyttere. I hvert fald går musikken sin sejrsgang fra teenageværelse til teenageværelse kloden rundt, mens forældre og andre voksne giver den skylden for alt fra hashmisbrug til overdrevne bandeord, nedsættende syn på kvinder og dannelsen af voldelige bander. Men hvad er egentlig baggrunden for den musik, der oprindelig var talerør for de yngre beboere i de slummede ghettoer for det sorte Amerika? Det indkredser flere af filmene i den højaktuelle serie om hip hop på cph:dox, som i høj grad kan være med til at bibringe et mere nuanceret syn på den forkætrede genre. Rap i Elvis' hjemby I filmen 'Feel Me Before They Kill Me' tager Brian Bartholomew os med rundt til hip hoppens hjemsteder i USA. Det er nemlig ikke blot i metropolerne Los Angeles og New York, den hårde rap holder til. I eksempelvis Elvis Presleys hjemby, Memphis, er der en blomstrende scene for rap. Vi møder utilpassede unge, som har fundet et solidt ståsted midt i de turbulente strømme af ord. I modsætning til forgængere som punk og heavy metal, er der ikke meget forstillelse over den version af den ellers så attitudeprægede hip hop, vi møder her. Til trods for den råhed i miljøet, der primært skyldes, at udøverne ganske enkelt er ludfattige, er der en varme og velkommenhed over hele scenen. Bandeliv Hvor tæt hip hoppen egentlig er på et gadeliv, der også indbefatter kriminalitet, skydevåben og mulig død, viser filmen 'Slippin' - Ten Years With The Bloods', der er et portræt af den store, californiske bande Bloods, som ligger i evig konflikt med det fjendtlige broderskab The Crisps. Filmen følger nogle af de ledende figurer i Bloods i deres bestræbelser på at komme ud af den hårdkogte bande og skabe et mere normalt liv. En elementært spændende film, der bør interessere mange i Danmark, hvor bandernes uvæsen i den grad også har sat sig på dagsordenen og ikke mindst i virkeligheden i mange skolegårde fra Nørrebro til Nibe. På tur i farvelaen Den amerikanske gangsta hip hop er en gylden eksportvare, spørg bare repræsentanter som L.O.C. og Jokeren her til lands. Men også i ghettoerne i den brasilianske millionby, Rio de Janeiro, de såkaldte farvelaer, spiller musikken en stor rolle. Det skildres i filmen 'Farvela Rising', rapmusik i Japan præsenteres i 'Scratching The Surface', mens den i disse år hastigt voksende hip hop-scene i Cuba portrætteres i 'Young Rebels'. I det danske bidrag i serien, 'Inside Outside', handler det om en af hip hoppens sidegenrer, målrettet graffiti. Den slags spraymaler Zevs fra Paris, der har gjort det til et speciale at ændre på budskabet i de store billboards, gadereklamer. Han afliver simpelthen modellerne på de glamourøse reklamer for at få sit publikum, folk på gaden, til at tænke efter. Vil vi virkelig have reklamerne til at styre vores liv? Et blandt mange såre relevante spørgsmål i en vedkommende og højaktuel serie om musikkens måske sidste oprørske genre, hip hoppen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00








