Det danske sprog skulle gerne hæve sig nogenlunde over Totte og Lotte-niveau, men vi elsker simpelthen rim og remser, som dengang vi var børn. I musikken er der ikke den store stemning for at dreje sproget, vende det på hovedet og kaste lidt rundt med det. Sangene bliver derfor skræddersyet til babysproget, musikken skal helst lyde som noget andet musik, vi kender, og teksterne strikkes sammen af ord, vi har hørt rigtig mange gange før.
Jeg har en forkærlighed for flødeholdig både engelsksproget og dansk R&B, men min kærlighed til musik, der skal smelte hjerter, er i øjeblikket i paradoksalt opgør med min lede ved manglen på lyrisk og sproglig opfindsomhed og mod i dansk pop.








