Det stille vand med den dybe grund er et klassisk litterært emne. Her møder vi et knap så klassisk: det stille vand med den ikke særlig dybe grund. Sådan er jo sandt at sige de fleste af os, ikke særlig højtråbende, ikke særlig dybsindige. Men det er de færreste forfattere, der kan ramme sådan en mand lige på kornet.

Det kan Bjørn Arild Ersland. Hans jeg-fortæller er en bibliotekar, der af sin chef er sendt på en lidt for tidlig pension, skønt han gerne ville have fortsat lidt endnu med at lave statistik. Chefen skal ikke tro, at statistik laver sig selv, tallene skal jo hentes frem. Desuden vil han gerne fortsætte med hovedmål, delmål og tiltag i projekt Arbejdspladsbibliotek.