Hvor lidt skal der til for at gestalte en fiktiv person? Den franske litteraturteoretiker Roland Barthes mente, at der bare skulle et navn til, og at et bogstav eller stedord var nok. Så snart en navnelignende betegnelse optræder i teksten, vil den fungere som ’magnet’ for sine prædikater, som læseren vil sammenstykke en person af. Hvis personfornemmelse skal være realistisk, skal teksten ifølge Barthes give læseren fornemmelsen af, at personen ikke er udtømt med det, vi i teksten får at vide om ham eller hende. En ’person’ er det, som altid er noget mere end sine egenskaber og handlinger; personens ’væsen’ er det, der undslipper benævnelsen af karaktertræk.

Hvad skal der til for at give en fortælling æstetisk værdi? Den tyske litteraturteoretiker Wolfgang Iser mener, at det afgørende for den æstetiske virkning er tekstens tomme pladser – det, der ikke står i teksten, men som læseren må fylde ud med sin forestillingskraft. For Iser er det læserens aktive medvirken, der skaber en æstetisk litterær oplevelse.