Hvis Brian P. Ørnbøl er digter, så er vi alle sammen digtere. Det er det gode ved ham. Frygtløs kaster han sig over ordene, som i ’Mekano Max’ fra sidste år, hvor det lykkes ham at rime »foran« på »hestespand« – og slippe levende fra det. Vi skal passe godt på alle venner af sproget. Så når mr. Ørnbøl nu pays his tribute, som man siger, til selveste Halfdan Rasmussen med (endnu) en Abc, må man tage hatten af. Og holde på den.
Halfdan var poetisk. Det er Brian P. Ørnbøl ikke. Han er effektiv. Halfdan kunne lege med ord og stavelser. Det gør Brian P. Ørnbøl ikke. Han fanger dem og binder dem og anbringer dem – ofte imod deres vilje – på pladser, hvor de hamrer igennem, så man bliver glad og helt vågen over den anarkistiske indgang til dansk og jysk. Hør blot, hvad han gør ved bogstavet i: »Isbjørnen Ingelises søn / Isnede helt da han fik sin løn / Penge var der ej tilbage / Derfor fik han islagkage«. Ikke sandt? Og hvad han gør ved bogstavet æ, egner sig ikke til at blive trykt her i Politæken.
