Roskilde Festival 2017. Åbning i øst.
Foto: Nanna Navntoft

Roskilde Festival 2017. Åbning i øst.

Kultur

Ugens ord: 'Roskildesyge' kan ramme på flere måder end én

Flere danske byer har lagt navn til udtryk, der har sat sig i sproget. Om det er værst at få opkaldt en sygdom eller en alko-sodavand opkaldt efter sig, kan så diskuteres.

Kultur

Roskildefestivalen løber i denne uge af stablen for 47. gang. 130.000 deltagere ventes at indtage festivalpladsen i de otte dage, festivalen varer. Den nu afdøde debattør Mads Holgers kaldte i sit sidste blogindlæg ved denne tid sidste år hysteriet omkring Roskilde Festival, og især mediernes ustoppelige dækning af den, for ’Roskildesyge’.

I 1989 deltog jeg i min første Roskilde Festival. Jeg gik i 1. g. på Roskilde Katedralskole, så det var ikke så langt hjemmefra, og jeg havde endelig fået lov til at tage af sted.

De lokale helte The Sandmen optrådte, og det samme gjorde C.V. Jørgensen, som jeg dog i en kirsebærvinsus måtte opgive at høre. Jeg var syg på Roskilde, men også syg med Roskilde.

Da jeg kom hjem efter tre dage uden bad og med ring i næsen, lavet i et telt på festivalpladsen, gik der selvfølgelig betændelse i skidtet, og ringen måtte fjernes af lægen. Jeg er ret sikker på, at mine forældre fortrød at have givet deres pæne datter lov til at tage af sted. De tænkte vist, at jeg var blevet ramt af en slags Roskildesyge.

Traditionelt er roskildesyge hverken mediehysteri, teenagegriller eller de tømmermænd, man kan få på festivalen. Det er derimod smitsom maveinfektion med diarré, kvalme og opkastninger.

Ifølge Den Store Danske har sygdommen fået sit navn efter en epidemi i 1935, hvorunder en tredjedel af Roskildes indbyggere blev ramt. Mere tvivlsomme kilder hævder, at det var en læge ved navn Rischel, der som den første herhjemme beskrev tilstanden ud fra nogle sygdomstilfælde på Anholt i juli 1935, hvor han havde holdt sommerferie.

Navnet roskildesyge skulle være anvendt første gang i Ugeskrift for Læger i januar 1936. I artiklen En ejendommelig epidemi i Roskilde konkluderede lægen Juel Henningsen, at det drejede sig om den samme sygdom, som Rischel havde beskrevet på Anholt.

Den sproglige nedvurdering af Amager er gammel. Man brugte tidligere udtrykket ’Det kan en Bonde paa Amager giøre’

Roskildesyge er ikke det eneste udtryk, som Lise Nørgaards barndomsby har lagt navn til. Således har vi udtrykket ’stå af i Roskilde’, som ikke betegner den handling, at man ankommer med IC3-toget fra Udkantsdanmark for at gå på Roskilde Festival.

’Stå af i Roskilde’ betyder derimod afbrudt samleje, og udtrykket findes i slangordbøger så langt tilbage som i 1947. Der er ikke rigtig nogen, der har givet et bud på, hvorfor det hedder ’stå af i Roskilde’, men hvis man nu egentlig gerne ville til København (klimaks), så bliver rejsen jo afbrudt et (eller flere) stoppested(er) for tidligt.

Roskilde er ikke det eneste danske sted, der har lagt navn til et udtryk. Således er for eksempel Amager at finde i et udtryk som ’amagernummerplade’, som Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn har beskrevet indgående i bogen ’Nye danske ord med historie’.

Her fremgår det, at en amagernummerplade er en tatovering på lænden. Lændetatoveringer var i slutningen af 1990’erne meget populære, især blandt yngre kvinder, men blev i løbet af nullerne yt og noget, der signalerede underklasse og lav status, og første gang, Sprognævnet er stødt på udtrykket, er da også i den periode (2006).

At det lige blev Amager, der lagde navn til de kiksede lændetatoveringer, kan skyldes, at fænomenet er noget, man finder helt ude i udkantshovedstaden Amager, eller med andre ord langt væk fra det hippe indre København.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den sproglige nedvurdering af Amager er dog gammel. Således kunne man tidligere for eksemepl bruge udtrykket ’Det kan en Bonde paa Amager giøre’ om noget, der var så let, at selv folk i udørken Amager kunne gøre det. Det er altså ikke hipt, det der kommer fra Amager – eller lorteøen, som den også kaldes, fordi man i slutningen af 1800-tallet kørte alle byens latrinspande til Amager og tømte dem der.

Et andet dansk sted med et ramponeret ry er den jyske by Randers. Randers er en gammel arbejderby og har i årtier været kendt i medierne som en by med meget kriminalitet og et sted præget af lavkultur, hvilket adskillige brandingstrategier har forsøgt at rette op på de senere år.

Også denne by har lagt navn til flere udtryk. Således bliver den let alkoholiserede cider Mokaï kaldt ’randerschampagne’, som angiveligt skulle være Randrusianeres yndlingsdrik, mens ’randersstiletter’ skulle betegne indbyggernes foretrukne fodtøj, Nike Shox, som er en slags forhøjede sneakers.

Sådan kan danske steder føre til øgenavne, der sætter sig i sproget: Om det er værst at få opkaldt en sygdom, en lændetatovering, en alko-sodavand eller et fodtøj efter sig, kan så diskuteres.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce